Previous Page  298 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 298 / 387 Next Page
Page Background

294

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

„Hør, Du Kopist, jeg være vil

Din Pestilens, mens jeg er til,

Før jeg er død, skal Du forgaa,

Det aner Richter, vaer derpaa.“

Richter holdt Ord, og der udkom intet Numer, hvor ikke

Kopist H. C. Veith og en anden ved Marinen ansat Embeds­

mand, Borring, bleve angrebne paa den haardeste og skaan-

selløseste Maade. Resultatet var, at Richter fik Befaling til

at ophøre med sin Skole og forvistes fra Nyboder. Kort efter

ophørte ogsaa Bladet.

Af hvad der her er anført, kan man saa nogenlunde slutte,

hvorledes den kjøbenhavnske Smudspresse for 40 til 50 Aar

Siden var beskaffen. Som den i Reglen var fostret af slette

personlige Motiver, saaledes var den ogsaa for det meste i

Hænderne paa maadelige og udannede Personer, der i raa

og uhøviske Angreb paa private og offenlige Mænd søgte et

Existensmiddel. Dette Onde greb ogsaa saa vidt om sig, at

en Del ansete Mænd i Kjøbenhavn fandt sig foranlediget til

at oprette „Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug“ og ved

et eget Blad („Dansk Folketidende") at modarbejde denne

Presse samt prisgive den og de Personer, der stod i Spidsen

for den, til offenlig Skændsel og Foragt. Hensigten var god, men

den opnaaedes ikke ganske, thi Ulykken var den, at Selska­

bets Bestræbelser ikke fandt og ikke kunde finde Indgang i

de Klasser, for hvilken hin Smudspresse nærmest var be­

regnet. Nogen Nytte gjorde de imidlertid dog; Folk begyndte

at indse, at de gjorde sig selv og Samfundet en slet Tjeneste

ved at holde Blade, der kun levede af Skandale; men dertil

kom, at langt andre Interesser end de hidtil smaalige begyndte

at beherske det offenlige Liv, at Almenaanden vaagnede, og

at den indre Politik, især Forfatningssagen og Forholdet til

Hertugdømmerne, vandt langt mere Terræn end nogensinde

tidligere. Vel ophørte Smudspressen ikke ganske, men den

antog el andet Præg og en anden Form, navnlig fremtraadte

den illustreret og søgte sin Existens i at udbytte Stemninger

og Tilstande ved at tage offenlige Personer til Skive for sine

Angreb eller Forhaanelser, især saadanne, der ikke stod i

den daværende saakaldte offenlige Menings Gunst. Det bru­

tale og raa var lidt mere afslebet, men det skandaløse Element

var ligesaa meget tilstede som i de Blade fra en tidligere

Periode, der ovenfor ere omtalte.