294 / 387
290
Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid
soner, medens den tillige søgte at konkurrere med „Raketten"
og „Politivennen“ ved at omtale formentlige Uordener og lokale
Ulemper. Sproget var i det hele bedre end i de fleste andre
Smudsblade, og som en
0111
end kun enkeltstaaende Fortje
neste kan det anføres, at Bladet ved flere Artikler bidrog til
Afskaffelsen af det fordærvelige og for mange unge Menneskers
Velfærd ødelæggende Kvinespil, som dengang var meget i
Brug paa Værtshuse. „Raketten med Stjerner14kan forøvrigt
betragtes som den første Opfinder af, ved Notitser bag i Bla
det om formentlig indsendte Artikler, al udsende Trudsels-
breve og saaledes bevirke, al Folk af Frygt for al komme i
Bladet søgte al kjøbe sig fri derfor. Hensigten hermed skal
ikke sjældent være lykkedes, i det mindste gik der det Rygte,
at denne Indtægt var den betydeligste, som Møller havde af
Bladet. Men lian trængte ogsaa til en Erstatning for den Mod
gang, han i flere Henseender havde at ^æmpe med. Et Par
Gange fik han Prygl paa offenlig Gade af Personer, der vare
angrebne i hans Blad, og i en Retssag, som han havde i An
ledning af en bekjendt Personlighed, Vægter ved Nyboder,
Peter Ordrups Afskedigelse, blev han idømt en høj Bøde,
som han maatte afsone med Fængsel, medens han tillige kom
under livsvarig Gensur med det bekjendte „Maa trykkes. G.
Reiersen" paa Bladel. Dette gik i lienved 7 Aar (indtil 1841),
og Møller døde et Par Aar efter i stor Fattigdom.
En anden af „Raketten“s Efterlignere var „Lynstraalen“,
der i 1833 blev udgivet af Johan Christian Richter, først Isen-
kræmmersvend, senere Informator og Handelskommissionær.
Ogsaa dette Blad figurerede med det bekjendte „Maa trykkes1',
som Udgiveren havde tildraget sig ved en Injurieproces. Del
førte følgende Motto:
„Frygt ej for Straalen, min Ven,
Den træffer kun Skurken og Daaren,
Snillets og Ærligheds Son gaar for Berøreisen fri.
Tordenkilernes Skrald og muntre uskyldige Løier.
Træffe Personerne ei, men ikkun Laster og Feil.“
Dette skjønne Forsæt, ikke at være personlig, var saa lidt
alvorlig ment, at Bladet tværtimod i Reglen indeholdt pøbel
agtige Angreb paa allehaande Personer, iblandt andre paa
Gehejme-Konferensraad Bugge, i sin Tid Frederik den Sjettes
betroede Mand, der formodenlig havde nægtet Richter Under
støttelse og derfor fik Texten læst. Det førte til en Retssag,
under hvilken Richter blev idømt en Mulkt, som han maatte