GamleKongensKjøbenhavn

Skandalepressen i Kjøbenliavn i ældre Tid

287

ver for at faa hende i Seng, da hun, Pigen, gjerne vilde have

sin Kjæreste ind i Stuen, svarede Wintlier i en spøgende

Tone: Nu lad hende faa Brækvand i sit Tlievand. Om Pigen

virkelig fulgte Raadet, er ikke oplyst, men Konen fik Bræk

ning og Diarrhoe, og da jnan antog, at det var Følgen af

Winthers Raad, blev der indleveret Klage til Regimentet og

strax derefter nedsat en Stabs-Krigsret, der havde lil Følge,

at Mathias Wintlier blev afskediget som Eskadronskirurg,

„formedelst Svagelighed", som det lied. Denne Afskedigelse

er dateret den 2den Oktober 1830 og underskreven af Stabs-

kirurg Tønder. Wintlier indgav et Par Dage efter Klage til

Kongen og bad om sin Sags Undersøgelse ved en Krigsret,

men fik Afslag. Han var saaledes berøvet ethvert Existens-

middel. Det Fruentimmer, han levede med, og hendes to

Børn kunde han ikke mere ernære; de kom først under Odense

Fattigvæsen og sendtes senere til Kjøbenliavn, hvor de vare

forsørgelsesberettigede. Det var et Stød, som Wintlier ikke

kunde forvinde, og flere Gange var det hans Forsæt at aflive

sig. Delte opgav han dog; derimod besluttede han at tage Hævn

over de Mænd, han betragtede som skyldige i sine Ulykker,

skjønt han i Virkeligheden selv var den rette skyldige. Han

udgav et Skrift mod Guldberg og Tønder under Titlen „For

postfægtning", som vakle megen Opsigt og havde en Retssag

lil Følge. Kort efter rejste han til Kjøbenhavn, hvor det

Fruentimmer, han havde level med, at' Fattigbestyrelsen var

ansat som Opvartningskone paa Søhospitalet. Her blev hun

angreben af Tyfus, der efter et Par Dage gjorde Ende paa

hendes Liv. Han havde nu hendes to Børn at forsørge, og

da han paa ingen Maade vilde have dem ind under Fattig

væsenet, maatte han tænke paa al' skaffe sig og dem Subsi

stensmidler. Han udgav flere mindre Stridsskrifter, en Haand-

bog i den medicinske Literatur, og endelig paabegyndte han

i September 1831 „Raketten", der strax vakte stor Opsigt,

fik en betydelig Udbredelse og skaffede ham en god Indtægt.

„Raketten" aandede, som man vel kan vide, Had og Bitter

hed; især vare Angreb paa Guldberg og Tønder staaende

Artikler, hvori Wintlier gav sin Hævngjerrighed frit Løb; men

den indeholdt ogsaa Artikler mod offenlige Myndigheder og

private Personer af en saadan Beskaffenhed, at de ikke sjæl

dent medførte Processer og liøje Mulkter. Ileroni brød Win-

ther sig ikke synderlig, da de betydelige Indtægter, han havde

af Bladet, gav ham Midler til at betale Mulkterne. Men den

10de September 1832 ramtes han af det værste Stød. For en