GamleKongensKjøbenhavn

sor, som liavde Tilsynet med de ikke politiske Blade*), til-

sendtes der nemlig et Aftryk af „Politivennen", forinden den

gik til Trykning. Herpaa var der til Efterretning for ham

under hver Artikel skriftlig anført Forfatterens Navn, og fand

tes der nu noget deri, der formentes anstødeligt for det Offen-

lige, saa forlangte vedkommende Embedsmand, enten at Ar

tiklen skulde udgaa, eller at Forfatterens Navn skulde trykkes

derunder, eller ogsaa, at en eller anden med Rødkridt mær

ket Passus skulde udelades eller forandres. Først naar For

andringen skete, fik Bladet Lov til al passere. Der var

saaledes i Praxis etableret en meget streng Censur, saameget

strengere, som man uden fjerneste Skygge af Rel forlangte

Forfatterens Navn opgivet, noget, som imidlertid i en stor

Del Tilfælde intet havde at betyde, da Udgiveren, skjønl han

føjede sig efter dette uhjemlede Forlangende, omgik det med

Forsæt ved som oftest at fortie den rette og lade Navne som

Andersen, Nielsen, Hansen o. s. v. holde for som Forfattere,

hvilket af vedkommende Embedsmand ogsaa for det meste

toges for god Vare. Denne ejendommelige Opfattelse af Presse

tilsynet ophørte først, da Algreen-Ussing i flere Artikler i

Bladet „Dagen“ i 1834 og i et egel Skrift „Ingen Censur i

Danmark" udbredte Lys over de Rettigheder, som ved den

bestaaende Trykkefrihedsanordning vare hjemlede Dags

pressen.

Kun faa vide maaske, at der har existeret et Blad, som

har ført Navn af „Den galende Ilane“. El saadant udkom i

1827 med en Hattemager G. A. Muller anført som Redaktør.

Denne Mand, der hørte til en anset kjøbenhavnsk Borger

familie af tysk Herkomst og som saadan var Medlem af Petri

Menighed, havde fattet Mistanke

0111

, at Bestyrelsen for denne

Menighed, navnlig to af dens Medlemmer, havde besveget Me

nighedens Kasse for en betydelig Sum, saa at der fattedes

Midler til den fornødne Reparation af Kirken, ja endog til

at forsyne Hanen paa Kirkefløjen med det Iloved, denne

Malmfigur i mange Tider havde manglet. Denne Mening for

fægtede Muller i nogle Artikler i „Politivennen", men da hans

Angreb bleve altfor hensynsløse og næsten afsindige, vilde

„Politivennen“s Udgiver ikke mere optage noget fra ham i

denne Sag, og tilskyndet af nogle Spøgefugle besluttede Muller

at grunde et eget Blad, som da udkom under nævnte Titel,

282

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

*) Med ikke politiske Blade menes de upriviligerede Blade, der — lige

som trykte Skrifter under 24 Ark — vare underkastede Censur indtil Be

gyndelsen af 1851.

Udg. Anm.