GamleKongensKjøbenhavn

278

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

livets Skandale, men der fandtes ogsaa noget deri, som gjorde

sin Nytte, for saa vidt soin det gik ud paa at paatale forskjel

lige stedfindende Uordener, paavise Mangler ved Politiforan

staltninger her i Hovedstaden, angive Lovovertrædelser o. desl.

At denne Virksomhed, hvis Fortjeneste ikke skal benægles,

hørte med lil disse Blades Omraade, havde sin Grund deri, at

de, paa enkelte Undtagelser nær, havde deres Forbillede i

„Politivennen", med hvilken de ogsaa aabnede en Art Kon

kurrence. Imidlertid vilde det være en stor Urel al sammen

ligne „Politivennen4* med saadanne Blade som f. Ex. „Ha

ketten", „Raketten med Stjerner**, „Borgerbladet**, „Lynstraa-

len“, „Skærsilden** o. s. v. Da „Politivennen**, skjønl kun ud

kommende en Gang om Ugen i et Oktavformat, der i Hen

seende til Stofmængde næppe fyldte saa meget som el Par

Spalter i Nutidens større Dagblade, blev meget læst og over

hoved var stærkt bemærket, saa vil en lille Skitse af dens

Oprindelse, Virksomhed og Endeligt næppe være overflødig.

„Politivennen** blev i Aaret 1798 paabegyndt af „Dagen's

daværende Udgiver og Redaktør, K. II. Seid el i

. 1 en Ind

ledning, der maa betragtes som et Program for Bladets Virk

somhed, anførte Udgiveren, al „i Bladel skulde Undersøgelser

af det Rette og Sande i almindelige og enkelte Politianliggen

der, Underretning

0111

Fremmedes Indretninger, Forslag lil

Forbedringer, Angivelse af Politisynder m.

111

. (af Politiets

Mænd og imod Politi) i Kjøbenhavn forenes med Efterretnin

ger

0111

Politiets Forbedringer og Mangler i Provindserne**.

Det kan heraf skjønnes, at „Politivennen“ egenlig var el Op

positionsblad, skjønl af en ganske anden Natur en Nutidens,

der ikke bryde sig om manglende Rendestensbrædder, om

„Urin og Dræk paa Gaderne**, men deslo mere have gjort

sig lil Formaål at se Regeringen efter i Sømmene. Ogsaa Seide-

lin beraabte sig i Programmel til sit nye Blad paa en „vox-

ende Almenaand**, en Frase, der er i stærk Kurs endnu. Var

nogen i Stand til at redigere et Blad af den antydede Tendens,

saa var det Iv. II. Seidelin. Ilan førte en megel hvas Pen,

var i Besiddelse af en vis tirrende Satire, som gjorde ham

frygtet, og manglede desuden ikke Kundskaber. Som Udgiver

af „Dagen“ hævede han dette Blad til et anset Organ, han kom

flere Gange i Strid med Trykkefrihedsanordningen af 27. Sep

tember 1799, idømtes Mulkt og sattes tilsidst under Gensur.

Da Seidelin begyndte sin literære Løbebane, var han Bog

trykker, men ogsaa Kommandersergent i det borgerlige Infan

teri, og den sidstnævnte Stilling fandt han saa værdig og be