278 / 387
tydningsfulcl en historisk Fremstilling af den danske Journa
listik fra dens ubetydelige Begyndelse til dens nuværende
Omfang og Anseelse vil være.
Da Hr. Stolpes Værk kun omhandler den danske Presse i
dens Begyndelse, er det en Selvfølge, at den ikke har kun
net medtage en Gren af Journalistiken, der først siden er frem-
traadt. Denne Gren er den saakaldte Smuds- eller S k a n
dal epresse, og det er denne, der vil blive omhandlet idet
følgende. Den Indvending kunde vel gjøres, at denne Del af
Pressen ikke egenlig er nogen værdig Opgave for en Under
søgelse; men forhaabenlig vil man modificere denne Mening
ved en nærmere Betragtning. Skulde man gaa ud fra en slig
Forudsætning, saa turde ingen beskæftige sig med i det men
neskelige Samfunds Tjeneste at fremdrage, hvad Brøst der
klæber ved dette Samfund, den Raaddenskab, hvoraf det lider.
Det er ikke mange Aar siden, at den gamle Dupin i det franske
Parlament paatog sig at revse en sørgelig Side ved det fran
ske Samfund, det Skøgevæsen, der som en forfærdelig Gift
er trængt ind i Familielivet og truer med at tilintetgjøre det.
Og Smudspressen er paa en vis Maade et literært Skøgevæsen.
Søren Kierkegaard sammenligner i en Polemik mod „Cor-
saren“ Smudspressen med offenlige Fruentimmer og kalder
dens Skribenter og dens skjulte Hjælpere den vulgivage Vit
tigheds Professionister og Næringsdrivende. Det er liaardt,
men det er ikke usandt. Han siger videre, at det er en stor
Fortjeneste at være Gjenstand for disse Nedrivnings- og Ud
skældnings-Anstalters Angreb, og at det er det haardeste,
der kan times et Menneske, at blive rost af dem. Ogsaa i denne
Henseende er Sammenligningen med Skøgevæsenet træffende.
Men i ethvert Tilfælde er der Føje til at lejende en Side af
Literaturen, der til visse Tider har spillet en væsenlig Rolle
> som Agitationsmiddel i slette Øjemeds Tjeneste, og som, hvor
lavt den end i Reglen staar i literær Henseende, dog har sin
Betydning med Hensyn til Virkning og Indflydelse.
Smudspressen er i Reglen Produktet af den laveste indu
strielle Spekulation. Men for at denne kan have nogen Ud
sigt til Held, maa den naturligvis i politisk-bevægede Tider
gaa i samme Retning som Folkestemningen, og da den mest
læses af de simplere eller lavere Klasser og tillige betjener
sig af et Sprog, der forstaas af disse, af en Tone, der kan
finde Anklang, staar det saa meget mere i dens Magt at ud
øve en fordærvelig Indflydelse. Hvad denne Presse har paa
sin Samvittighed under den første franske Revolution og under
274
Skatidalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid