GamleKongensKjøbenhavn

Gjældsfængslet, ogsaa kaldet Slutteriet

269

torer havde slaaet sig sammen for at holde en Debitor i

Fængsel og været enige

0111

at betale Underlioldspengene.

Men naturligvis var der ogsaa Folk, som bleve satte for be

tydelige Summer. Saaledes nævnes i 1791 en Fr. Knipnasse,

Guvernør paa Kysten Guinea, der var sat for 7,449 Rd.; han

kom ud efter et halvt Aars Forløb. Ikke faa figurere stadig i

Fængslets Protokoller. En Mand af den mosaiske Trosbe-

kjendelse sad i Fængslet ikke mindre end fem Gange for

større og mindre Summer, som han skyldte forskjellige. Ikke

saa snart var han bleven fri, før han blev sat igjen, og tilsidst

døde han i Slutteriet. Blandt Gjældsfangerne i ældre Tid næv

nes temmelig hyppigt „Skriverkarle1*, af og lil findes der og

saa Fruentimmer, som oftest satte af deres eget Kjøn. Som

noget særegent fortjener det at anføres, at Haandværkssvende

undertiden bleve satte i Gjældsfængsel, fordi de ikke havde

lilsvaret de befalede Bidrag lil Laugets Svendelade.

Det er tidligere omtalt, at naar Underholdspengene ikke er

lagdes af Kreditoren i rette Tid, var den paagjældende Fange

fri, og han kunde ikke sættes igjen for den samme Gjæld.

For at undgaa en saadan Forsømmelse betalte Kreditorerne

undertiden, især naar de ikke boede i selve Ivjøbenhavn, for

flere Uger forud. E

Bonde, der havde ladet en Slagter sætte,

som skyldte ham 30 Rd. for Kreaturer, blev paa denne Maade

slemt narret. Bonden var længe bleven drillet af Slagteren, og

til Gjengjæld besluttede han at holde sin Debitor i Fængsel

en rum Tid for

0111

muligt paa denne Maade at tvinge ham lil

at betale. I detle Øjemed erlagde Bonden ved Slagterens

Fængsling strax 50 Rd. i Underlioldspenge. Der var just kom

met en ny Slutter, og da denne ikke var ret inde i Forhol

dene, begik han den rigtignok utilgivelige Uforsigtighed at

give Slagteren alle de 50 Rd. paa én Gang. Følgen var, at Slag

teren lod Kongens Foged komme, betalte sin Gjæld med 30 Rd.

øg forlod Fængslet med en Fortjeneste af 20 Rd. Hvor utrolig

denne Historie end klinger, er den dog bogstavelig sand; den

passerede for omtrent 50 Aar siden.

Den yderst haarde Restemmelse, at en Kreditor kunde

holde en Debitor i Gjældsfængslet, saa længe det skulde være,

og tillige sælle ham for en nok saa ringe Sum, fremkaldte

omsider stor Misbilligelse som stridende mod al Humanitet

og blev derfor i Aarene 40 Gjenstand for Artikler i Bladene.

Selve Gjældsfangerne indgik med el Andragende lil Rege

ringen

0111

Forandring heri, og endelig forelagdes der Pro-

vindsialstænderne et Udkast til en Lov, der forandrede dette