272 / 387
268
Gjældsfængslet, ogsaa kaldet Slutteriet
mæglede, sluttede Handler, sled mine Støvler paa Børstrap
pen — del var Armod; jeg maatte laane den ene Dag for at
leve den anden — jeg blev desperat! Jeg holdt op at betale —
og lever lykkelig! Himlen velsigne mine Kreditorer, de vare
saa artige at kaste mig i Slutteriet og sætte mig i en uaf
hængig Stilling. Jeg er omringet af Venner, ærlige, redelige
Mænd, som kun Kongens Foged, men ingen Skæbne kan fra-
rive mig!" — og saaledes vedbliver han og de andre Gjælds-
fanger at rose denne ejendommelige Livrenteanstalt.
Hvorvidt nu denne Optimisme, der afvandt Gjældsfængslet
en Side, som i høj Grad mildnede Tabet af Friheden, laa i
Tidsaanden og i en særegen Livsbetragtning, der endnu ikke
havde hævet sig til en rigtig Vurdering af Livets kosteligstc
Gode, skulle vi ikke kunne sige. Saa meget er imidlertid
sikkert, at Gjældsfængslet hos os for et halvt Hundrede Aar
eller kortere Tid siden aldeles ikke blev anset for saa slemt
som senere, og at man med megen Koldsindighed fandt sig i
at blive sat i Slutteriet. Man vidste at finde sig til rette; ja
Folk, der vare begavede med et ikke almindeligt industrielt
Talent, forstod endog at drage Fordel deraf. En Skræder, der
var bleven fængslet for en betydelig Sum, anvendte de tre
Aar (1843—1846), han hensad i Slutteriet, saa godt, at han
ikke blot kunde afgjøre den Akkord, han havde indgaået
med sine Kreditorer, men tillige trække sig tilbage med en
Formue. Han etablerede nemlig et helt Skræderværkstéd med
Svende og Drenge, averterede i „Adresseavisen", at ,3han var
helé Dagen hjemme",' og da hans Klæder vare billige, og
Publikum tillige fandt noget meget originalt i denne Benyt
telse af Gjældsfængslet, fik han et stort Antal Kunder.
Men afset fra alt sligt, som jo beroede paa individuelle Fø
lelser og Anlæg, var Gjældsfængslet i ældre Tid i og for sig
ei* næsten ubarmhjertig Institution. Som allerede anført, kun
de Kreditoren holde sin Skyldner i Arresten, saa længe del
skulde være, og ikke faa hensad der, indtil Døden forløste
dem. Desuden kunde enhver hensættes for de mindste Sum
mer. Fængslets Protokoller give med Hensyn herlil interes
sante Oplysninger. Saaledes findes en Persons Gjæld i 1807
ansat med 2 Rdl. 5 Mk., og for denne Ubetydelighed var han
fængslet i 4 Maaneder. En anden slap for en lignende Sum
„for fortærede Varer" (i 1804) med 7 Dage. En afskediget
Løjtnant maatte hensidde en Maaned (i 1790) for 4 Rdl. 3 Mk.
10
Sk. Summerne varierede i Reglen, navnlig i ældre Tid,
mellem 3 og 50 Rdl., og der var Exempler paa, at flere Kredi