274 / 387
270
Gjældsfængslet, ogsaa kaldet Stutteriet
Forhold. Følgen var, at der den 17. Februar 1847 udkom
en Lov, som har været gjældende, indtil den ved Konkurs->
loven er ophævet. I den bestemtes der, at ingen kunde ind
sættes i Gjældsfængsel for et mindre Beløb end 50 Rd. *), saml
at Tiden for Fængslingen skulde være indskrænket til i det
højeste tre Aar for almindelig Gjæld. Denne Tidsbegrændsning
var ordnet saaledes: for el Beløb af indtil 300 Rd. 1 Maaned
for hver Gang 50 Rd., som indeholdes i Fordringen; med
Hensyn lil det, der overstiger 300 Rd. indtil 900 Rd., 1 Maa
ned for hver 100 Rd.; med Hensyn lil det Beløb, der er over
900 Rd. indtil 2,700 Rd., 1 Maaned for hver 150 Rd.; og med
Hensyn til det, der gaar over 2,700 Rd., 1 Maaned for hver 200
Rd., men saaledes al Fængselstiden aldrig skal overstige tre
Aar. For trasserel Vexelgjæld bestemte Loven derimod med
Iagttagelse af det nævnte Forhold den dobbelte Tid eller sex
Aar som yderste Fængselstid. Dette var tilvisse en betydelig
Formildelse, men ikke desto mindre var Loven streng nok.
For det første behøvede man ikke at skylde 50 Rd. for at
blive sat; Summen kunde bringes op dertil ved Renter og
Sagsomkostninger. Dernæst var der intet til Hinder for, at
baade en enkelt og flere Kreditofer kunde holde en Skyld
ner hele hans Liv i Fængsel for Fordringer, der allerede vare
forfaldne, da han først blev indsat. Vel kunde en Skyldner ikke
komme til at sidde i Gjældsfængsel længere end den lovbe-
stemte Tid for den samme Fordring, men han kunde komme
til at sidde meget længe for flere Fordringer, og der kan paa
vises Fxempler, selv fra den nyeste Tid, paa, at sligl var Til
fældet.
Antallet af Gjældsfanger i Kjøbenhavn har dog aldrig væ
ret synderlig stort. I Gjennemsnit har der næppe været flere
end 9 å 10 paa én Gang, og dette Tal har vexlet efter Tids
omstændighederne. Under Krigene var Antallet i Heglen lem
melig ringe; del var klart, at Tanken var henvendt paa noget
andet end at berøve Folk deres Frihed for en Gjælds Skyld.
Størst var Antallet af Gjældsfanger efter Pengeomvæltningen
i 1814 og efter Pengekrisen i 1857. I de nærmeste Aar før Op
hævelsen overskred Antallet af Gjældsarrestanter ikke 9 paa
*j Det fortjener som ret karakteristisk at anføres, at de Folk, der give
sig af med at laane Penge ud mod meget liøje Renter, altid betingede sig,
at Summen paa Vexel eller Obligation ikke var under 50 Rd., og at, naar
en større Sum afdroges ved Afbetaling, det sidste Restbeløb ligeledes var
mindst 50 Rdl., alt i den Forudsætning, at der i Udeblivelsestilfælde kunde
tages Rekurs til Gjældsfængslet.