![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0265.jpg)
Gjældsfængslet, ogsaa kaldet Slutteriet
265
en Dags Fængsel, idet netop den Elsker,
0111
hvem Talen var,
betalte hendes Gjæld.
Oprindelig blev Gjældsfængslet indstiftet lil Fordel for Om
sætningsforholdene, for den egenlige Handel. Den personlige
Tillid mellem Mand og Mand, hvorpaa al Handel og Kredit
væsenlig beror, skulde støttes ved den Straf, der truedes med,
ved den Tvang, der laa i Udsigten til Straffen. Paa den anden
Side antoges det ogsaa, at netop dette Tvangsmiddel kunde
hjælpe lil Kredit, idet den mere ubemidlede Handlende ikke
kunde opnaa denne, uden at den Krediterende havde det i sin
Magt at udøve et betydeligt Tryk paa Debitor ved at kunne
belægge hans Person med Arrest. Det var ogsaa navnlig disse
Argumenter, som Forsvarerne af Gjældsfængslet paaberaabte
sig. Men det er netop godtgjort ved statistiske Oplysninger i de
Stater, som efterhaanden have ophævet Gjældsfængslet, at
dette kun meget sjælden blev anvendt i den store Handel af
den simple Grund, at der næsten altid her var Tale
0111
store
Summer, til hvis Betaling et Tvangsmiddel af den nævnte Be
skaffenhed aldrig vilde kunne hjælpe. Delte gjaldt ogsaa for
en Del
0111
den lille Handel, og hvad flen Kredit angaar, som
hint yderste Tvangsmiddel skulde kunne skaffe, er det klart,
at en Kredit, som er bygget paa en slig Forudsætning, kun er
Mosegrund. Ja, man kunde næsten fristes til at antage, at med
Gjældsfængslet som Tvangsmiddel fremkom usunde Kredit
forhold og Svindel, idet mangen uvederhæftig Person derved
blev sat i Stand til at forskaffe sig en Kredit, som han, naar
hint Tvangsmiddel ikke existerede, forgjæves vilde have søgt
at skaffe sig. Der var tillige flere Hensyn, som bevirkede,
at Tvangsmidlet ikke hyppig blev anvendt i Handelsforhol-
dene, de større som de mindre. Hvor Talen var
0111
store
Summer, var Midlet, som allerede bemærket, meget uprak
tisk, og hertil kom rent personlige Grunde, idet en Kreditor
af Handelsklassen meget nødig vilde anvende en saa yderlig
gaaende Forholdsregel, der dog sjælden kunde føre til det
tilsigtede Maal, Gjældens Afgjørelse, medens han selv let fik
Skin af at være ubarmhjertig. Derimod var der en anden
Klasse, der hyppig brugte Gjældsfængslet som Tvangsmiddel,
nemlig Aagerkarlene; men selv disse gjorde det kun, naar de,
som omtalt, havde nogen Udsigt lit at faa deres Tilgodehavende
af de fængsledes paarørende eller Venner. De kjendte altfor
godt Penges Værdi, til at de skulde afse nogle Daler
0111
Ugen
til den fængsledes Underhold, i Fald de ikke vidste, at Tvangs
midlet vilde virke.