![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0275.jpg)
Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid
275
Kommunen i 1871, er tilstrækkelig bekjendt, men om dens
fordærvelige Indflydelse kan man ogsaa lier have et og andet
at fortælle. Til Exempel kan nævnes et Blad, som kaldte sig
„Sandhedsfaklen“. Dette i det slellesle Sprog skrevne, med
skammelige Angreb paa offenlige og private Personer rigt
udstyrede Blad, som redigeredes af en Person, der var straffet
for flere Forbrydelser, bidrog ikke lidet Lil de skandaløse
Optrin, soin Kjøbenhavn i Slutningen af 1859 og Begyndelsen
af 1800 var Vidne til. Signalet dertil var vel givet fra anden
Side, men „Sandhedsfaklen“ kan dog rose sig af ved sine ind
trængende Opfordringer at have sat Pøbelen i Bevægelse. Og
Lønnen udeblev heller ikke. Det vil ikke saa let glemmes, at
Udgiveren af „Sandhedsfaklen", den omtalte berygtede Per
son, blev hyldet af en Folkemasse, der samlede sig udenfor
hans Bopæl, kaldte ham frem, bragte ham et stormende
„Hurra" og med den slørsle Begejstring lyttede lil de rørende
Ord, hvormed denne Folketribun takkede for den ham ydede
1
lyIdesl. Del var
aura popularis
, som omstraalede hans Isse;
men delle forhindrede dog ikke, at han formedelsl adskil
lige ubehagelige Konflikter med Straffeloven senere blev dom-
fældt og derefter søgte til Amerika, hvor han sank ned til
Stenhugger paa Landevejen.
Det her anførte vil være tilstrækkeligt lil al anskueliggjøre
den fordærvelige Indflydelse, som Skandalepressen under visse
Omstændigheder, og naar ikke den fornødne Modvægt er til
stede, kan .udøve paa Opinionen eller i ethvert Tilfælde paa
den udannede Masses BelragIningsmaade. Naar vi derefter
gaa over til vort egenlige Tlicma, er del nødvendigt at for
udskikke, at nærværende Undersøgelse ikke vil strække sig
til den nyere Tids Skandalepresse, men at den fornemmelig
vil omhandle den Del af samme, der existerede forinden det
nye politiske Liv, hvis Oprindelse daterer sig fra Fyrrety
verne, og som ogsaa udøvede sin Virkning paa denne Art
Publicistik og gav den i visse Henseender en politisk Ret
ning.
Som alt anført, afspejler Pressen Tidsretningen. Forinden
hin Forandring gik for sig, vare Theater, Literatur og Kunst
de Interesser, som nærmesl beskæftigede den dannede Ver
den, og derfor var det ogsaa i Bladene, at slige Æmner nær
mest forhandledes. Politiken var det fuldstændig Underord
nede. Der gaves vel et Par politiske Blade i Kjøbenhavn,
„Den Berlingske Tidende“ eller „Statstidenden", som den den
gang kaldtes, og „Dagen", men disse beskæftigede sig kun
18
«