283 / 387
tydningsfuld, at han aldrig undlod at anføre den paa Titlen
af de nævnte Blade og paa de Bøger, han trykkede. Der var
andre Særheder hos ham, iøvrigt af meget uskyldig Natur;
Kvartalsregistret i „Politivennen" lod han sætte med lutter
smaa Begyndelsesbogstaver, medens han derimod ikke an
vendte denne Methode i selve Texten.
De første Numre af „Politivennen" gjorde strax megen Op
sigt og' skaffede den en forholdsvis ikke ringe Udbredelse.
Dengang vare Folk ikke saa haardliudede, som de nu ere;
Frygten for at „komme i Bladet" var meget stor, og hvad var
da rimeligere, end at man nærede Angst for et Blad, hvori
man kunde slumpe til at komme, fordi ens Ringetøj ikke var
i Orden, fordi ens Rendestensbræt, maaske af Fjendehaand,
var lagt i Ulave. Derimod var man dengang ligesom nu ikke
fri for Lysten til at se sine Medborgere dragne frem for Lyset
og stillede i en offenlig literær Gabestok — et andet dengang
almindelig anvendt Udtryk for at komme i Bladet. Denne
Frygt og denne Skadefryd tilhører ikke blot den ældre Pe
riode, den er ganske vist tilstede endnu, og den Idé, der ligger
til Grund for Hertz’s morsomme Vaudeville, „Debatten i Politi
vennen", er greben ud af det virkelige Liv. At komme i „Politi
vennen" var vel noget af det skrækkeligste, der kunde hænde
en Mand og en Borger, og man skal have havt Exempler paa,
at Folk herover gik fra Sands og Samling. Nu er man som
sagt mere haardhudet, eller man lader i det mindste som
man er det; i alt Fald trøster man sig som Mad. la Fleche i
„Jean de France" med: „C’est un Uebergang."
At Seidelin, der godt kjendte sin Tid, vidste, at hans Fore
tagende hos mange vilde vække Frygt og Bæven, derom vid
ner omtalte Indledning. Han udtaler nemlig deri det Haab,
at de Borgere, hvis Overtrædelser Bladet lægger for Dagen,
ville lade Udgiverens Hensigter vederfares Ret og finde, at
den Mand, der standser sin Medborger paa uret Vej, der
hindrer ham fra at skade, sker det endog ved et føleligt Tag,
er hans sande Ven. Iøvrigt viste Seidelin allerede i Bladets
første Kvartal, at han var sin Opgave voxen og havde det
rette Greb paa Tingene. De mange dengang i Kjøbenliavn
stedfindende Uordener aabnede hans Virksomhed en vid Mark,
og han forstod at dyrke den. Men han var ogsaa stolt af denne
sin Virksomhed, og da han sluttede det første Kvartal, paa-
pegede han hoverende de Forbedringer, han havde tilveje
bragt, og som fornemmelig bestod i: 1) Knippelbros Ræk
værk forbedret ved nye Kroge; 2) et nyt Rendesteusbræt uden
Skandalepressen i Kjøbenliavn i ældre Tid
279