Previous Page  289 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 289 / 387 Next Page
Page Background

Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid

285

ogsaa fik en Udbredelse, som ikke noget andet, i det mindste

i Datiden, efter det har vundet.

Mathias Winther var ingen ubegavet Mand, han havde et

smukt Digtertalent, og selv J. L. Heiberg fandt et Par af

hans Poesier værdige lil Optagelse i „Den flyvende Post“.

Men lians Opdragelse havde været mangelfuld, og den Ufor­

dragelighed og Hævnlyst, der udgjorde den mindre heldige

Side af hans Karakter, fandt Næring i den Forladthed, hvori

han efter sin Faders Død, en tidligere velstaaende Landmand,

kom ved forskjellige sammenstødende uheldige Omstændig­

heder, hvoraf flere dog kunne skrives paa hans egen Reg­

ning. Her skal kun i korte Træk anføres, hvad der førte

til, at dette Menneske, der under andre Forhold kunde som

Videnskabsmand og Digter have indtaget en anset Stilling i

Samfundet, endte som Udgiver af et ligesaa foragtet som

frygtet Smudsblad.

Mathias Winther fødtes i 1795 i Vissenberg Sogn i Fyen.

Da hans Fader var død, og han som sextenaarig Dreng stod

ene og forladt, lykkedes det liam at opnaa fast Ansættelse paa

Kontoret hos daværende Byskriver Lange i Odense. Denne

Bestilling blev lian dog snart ked af, og tilskyndet af Regi-

mentskirurg Jacobsen i Odense, der tog sig af ham, gav han

sig til* at studere Kirurgi. Egenlig følte han ikke stor Lyst

til delte Studium, men han haabede derved at kunne dyrke

Naturvidenskaben, for hvilken han nærede en stor Forkjær-

lighcd. Han rejste til Kjøbenhavn, men da han manglede

Subsistensmidler og tillige helst syslede med at skrive Digte

o. desl., gik det kun langsomt med hans Studier. Den nævnte

Jacobsen fik imidlertid udvirket, at Winther i 1813 blev an­

sat som Kompagnikirurg ved fyenskc Infanteriregiment og

senere som Kirurg ved det i Odense oprettede Felthospital, der

dog snart nedlagdes, og han blev atter brødløs.

I Odense blev Winther bekjendt med en Jomfru Thorning,

en Skræderdatter, som han kort ,efter (1811) ægtede, uagtet

de saa godt som intet havde at leve af. „Det var den galeste

Handling i mit Liv,“ siger lian selv i nogle biografiske No­

titser, han har efterladt, „og," tilføjer han, „jeg lagde derved

Grunden til en Række Gjenvordigheder, der bragte Forstyr­

relse ind i mit Liv.“ Og cløg var hans Hustru i høj Grad op­

ofrende, hun ernærede ham og deres to Børn en Tid lang ved

Haandarbejde, og Familien fristede et yderst kummerligt Liv,

idet det lidet, Winther kunde bidrage fil Udkommet, kun var

det ringe Honorar, han fik for et Bind Digte. Men omsider