290 / 387
286
Skandalepressen i Kjøbenhavn i ældre Tid
blev han, atter ved Jacobsens Indflydelse, ansat som Kom
pagnikirurg ved de fyenske Dragoner og blev tillige af da
værende Oberst Høegh-Guldberg antaget som Bibliothekar ved
det militære Bibliothek i Odense. Skæbnen syntes nu at have
forligt sig med Winther, og han kunde maaske have ført et
nogenlunde sorgfrit Liv, dersom han selv havde villet. Men en
af ham mod Provst Stockholm stilet lidenskabelig Pamflet
skaffede ham mange Uvenner, medens han tillige ragede uklar
med Oberst Høegh-Guldberg, af hvem han beskyldtes for at
have forvansket nogle Bibliotheket tilhørende Bøger. Deri maa
Oprindelsen søges til det Had, hvormed han siden forfulgte
denne Mand. Lykken vedblev imidlertid at tilsmile ham. Den
ædle Gehejmekonferensraad Biilow til Sanderumgaard, der
havde Agtelse for hans poetiske Talent, antog ham til at ud
arbejde en med Prospekter ledsaget Digtsamling over Sande-
rumgaards Have, og da Winther skilte sig særdeles godt der
ved, fik han et anseligt Honorar af Biilow, hvilket i Forbin
delse med, hvad han af en Boghandler fik for Forlagsretten,
udgjorde en forholdsvis betydelig Sum, der satte ham i Stand
til at tage til Kjøbenhavn for igjen at forsøge paa at tage den
kirurgiske Embedsexamen. I Begyndelsen var han her me
get flittig, nien Lysten til literær Syssel, til at skrive Digte
og Fortællinger, forstyrrede det videnskabelige Studium. Til
lige indgik han i Kjøbenhavn en Forbindelse med et Fruen
timmer, en Tjenestepige, som flyttede til ham. Hun havde to
Børn med ham, og han søgte Skilsmisse fra sin ægteviede
Hustru, som levede i Odense med sine Børn i Nød og Fat
tigdom. Winther, der under disse Forhold kun lidet havde
forberedt sig til Examen, forsøgte vel gjentagne Gange at
tage denne, men trak sig hver Gang tilbage under forskjellige
Paaskud. Han havde imidlertid beholdt sin Stilling som Eska-
dronskirurg og faaet to Gange sin Orlov forlænget, men da
han tredie Gang androg derom, bevirkede Stabskirurg Tøn
der, der tidligere havde været hans Beskytter, men nu med
Uvilje havde erfaret hans forargelige Levnet i Kjøbenhavn,
at Prolongationen blev ham nægtet. Winther vendte nu til
bage til Regimentet i den bitreste Stemning. Han viste sig fra
stødende mod sine foresatte og forsømmelig i sin Tjeneste.
Kort efter indtraf en Begivenhed, som bragte en Forandring
i hans Stilling. Denne har han selv fortalt paa følgende Maade:
En Aften kom han hjem og fandt i Rekrutkasernens Port en
Pige, der tjente hos en Beriders Hustru. Paa Pigens Spørgs
maal, om Winther ikke kunde give hendes Madmoder et Pul