Table of Contents Table of Contents
Previous Page  111 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 111 / 405 Next Page
Page Background

107

Artikel 12

Procedurer for overensstemmelsesvurdering af maskiner

1.

Fabrikanten eller dennes repræsentant anvender med henblik på at attestere

maskinens overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv en af de i stk. 2, 3

og 4 nævnte procedurer for overensstemmelsesvurdering.

. . .

§ 127 Overensstemmelsesvurdering af maskiner

Artikel 12 vedrører overensstemmelsesvurderingsproceduren, der skal gennemføres

af fabrikanten af maskinen eller hans repræsentant, før maskinen markedsføres

og/eller ibrugtages – jf. § 103: kommentarer til artikel 5, stk. 1.

Overensstemmelsesvurderingsproceduren er obligatorisk, men for visse

maskinkategorier kan fabrikanten vælge mellem flere alternative procedurer. De

følgende afsnit omhandler de betingelser, der gælder for brugen af de forskellige

overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

Artikel 12

(fortsat)

. . .

2.

Hvis maskinen ikke omfattes af bilag IV, anvender fabrikanten eller dennes

repræsentant den procedure for overensstemmelsesvurdering med intern

fabrikationskontrol af maskiner, som omhandles i bilag VIII.

. . .

§ 128 Kategorier af maskiner, som ikke er omhandlet i bilag IV

Artikel 12, stk. 2, omhandler den overensstemmelsesvurderingsprocedure, der skal

bruges for alle andre kategorier af maskiner end dem, der omhandles i bilag IV.

Proceduren, der skal følges, er proceduren for vurdering af overensstemmelse med

fabrikantens interne fabrikationskontrol af maskiner, også kaldet leverandørens

overensstemmelseserklæring eller "førstepartsattest"

(

first party attestation

)

89

jf. § 395: kommentarer til bilag VIII. Denne procedure indebærer ikke et bemyndiget

organs medvirken. Imidlertid står det fabrikanten eller dennes repræsentant frit for at

søge enhver uafhængig rådgivning eller assistance, han måtte have brug for med

henblik på at gennemføre overensstemmelsesvurderingen af maskinen. Han kan selv

udføre de kontroller, inspektioner og prøvninger, der er nødvendige for at vurdere

maskinens overensstemmelse, eller overlade opgaverne til et kompetent organ efter

eget valg. De relevante tekniske rapporter skal vedlægges det tekniske dossier – jf. §

392: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a), sjette led.

Det skal bemærkes, at der kun findes bemyndigede organer til de maskinkategorier,

der er nævnt i bilag IV. Fabrikanter af maskiner, der ikke er med i bilag IV, kan søge

rådgivning eller assistance hos organer, der er bemyndiget til visse kategorier af

bilag IV-maskiner. Men i så fald handler organet ikke som et bemyndiget organ og

89

Begrebet "leverandørens overensstemmelseserklæring" forklares i standard EN ISO/IEC 17050-

1:2010 – Overensstemmelsesvurdering – Leverandørens overensstemmelseserklæring – Del 1:

Generelle krav (ISO/IEC 17050-1:2004, korrigeret version 2007-06-15), men anvendelsen af denne

standard medfører ikke en formodning om overensstemmelse med kravene i maskindirektivet.