Table of Contents Table of Contents
Previous Page  114 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 114 / 405 Next Page
Page Background

110

hvis fabrikanten af den pågældende maskine ikke har anvendt eller kun delvis

har anvendt de relevante harmoniserede standarder.

I sådanne tilfælde kan overensstemmelsesvurderingsproceduren med intern

fabrikationskontrol ikke anvendes, hvorfor en af de to procedurer med inddragelse af

et bemyndiget organ skal følges.

Artikel 13

Procedure for delmaskiner

1.

En delmaskines fabrikant eller dennes repræsentant sikrer før markedsføringen:

(a)

at den relevante tekniske dokumentation, jf. bilag VII, del B, er udarbejdet

(b)

at monteringsvejledningen, jf. bilag VI, er udarbejdet

(c)

at der er blevet udarbejdet en inkorporeringserklæring, jf. bilag II, afsnit 1, del

B.

2.

Monteringsvejledningen og inkorporeringserklæringen ledsager delmaskinen, indtil

denne inkorporeres i den færdige maskine, og skal indgå i det tekniske dossier for

den færdige maskine.

§ 131 Procedure for delmaskiner

Artikel 13, stk. 1, omhandler proceduren for markedsføring af delmaskiner omhandlet

i artikel 1, stk. 1, litra g) – jf. § 384 og 385: kommentarer til bilag II, punkt 1, del B, §

390: kommentarer til bilag VI, og § 394: kommentarer til bilag VII, del B.

Artikel 13, stk. 2, har til formål at sikre, at monteringsvejledningen og

inkorporeringserklæringen, som delmaskinens fabrikant har udarbejdet, stilles til

rådighed for fabrikanten af den færdige maskine, hvori delmaskinen skal

inkorporeres, så han kan anvende monteringsvejledningen og inkludere den og

inkorporeringserklæringen i det tekniske dossier for den færdige maskine – jf. § 392:

kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a), ottende led.

Det betyder normalt, at inkorporeringserklæringen og en kopi af

monteringsvejledningen skal vedlægges hver delmaskine. Når en fabrikant af

delmaskiner leverer et parti identiske produkter til en navngiven fabrikant af færdige

maskiner, er det imidlertid ikke nødvendigt for fabrikanten af delmaskinen at levere

inkorporeringserklæring og monteringsvejledning med hver eneste delmaskine,

forudsat at han sikrer, at fabrikanten af den færdige maskine har modtaget disse

dokumenter sammen med den første leverance af produkter i partiet, og gør det klart,

at inkorporeringserklæringen og monteringsvejledningen gælder for alle delmaskiner i

partiet.