Table of Contents Table of Contents
Previous Page  360 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 360 / 405 Next Page
Page Background

356

Disse foranstaltninger kan gennemføres ved at anvende et kvalitetssikringssystem,

som f.eks. et system i henhold til standard EN ISO 9001

195

.

I henhold til sidste afsnit i bilag VII, del A, punkt 1, skal fabrikanten gennemføre de

fornødne undersøgelser og afprøvninger af komponenter og udstyr. De fornødne

kontrolmetoder, herunder de fornødne inspektioner, typeafprøvninger, stikprøver eller

prøvninger af enheden, er normalt angivet i de relevante harmoniserede standarder.

Alle de dokumenter, der nævnes i bilag VII, del A, punkt 1, skal gennemgås og

ajourføres regelmæssigt, hvis der foretages ændringer af den pågældende maskines

konstruktion eller fremstilling.

BILAG VII, DEL A (fortsat)

. . .

2. Det tekniske dossier, der er omhandlet i punkt 1, skal være til rådighed for de

kompetente myndigheder i medlemsstaterne i mindst 10 år efter maskinens

fremstillingsdato eller ved seriefremstilling den sidst producerede enheds

fremstillingsdato.

Det tekniske dossier behøver ikke befinde sig på Fællesskabets område. Desuden

behøver det ikke permanent foreligge materielt. Det skal imidlertid kunne samles og

stilles til rådighed inden for en tidsfrist, der står i rimeligt forhold til dets

kompleksitet, af den person, der er bemyndiget i EF-overensstemmelseserklæringen.

Det tekniske dossier behøver ikke omfatte detaljerede planer eller andre specifikke

oplysninger vedrørende underenheder, der anvendes til fremstilling af maskinen,

medmindre kendskab hertil er afgørende for at kunne kontrollere, at de væsentlige

sikkerheds- og sundhedskrav er opfyldt.

3. Udleveres det tekniske dossier ikke, efter at de kompetente nationale myndigheder

har fremsat en behørigt begrundet anmodning herom, kan dette være en tilstrækkelig

grund til at rejse tvivl om, hvorvidt de pågældende maskiner er i overensstemmelse

med væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav.

. . .

§ 393 Fremsendelse af det tekniske dossier

I bilag VII, del A, punkt 2 og 3, fastsættes de betingelser, der finder anvendelse med

hensyn til at stille det tekniske dossier til rådighed for medlemsstaternes

markedsovervågningsmyndigheder – jf. § 98: kommentarer til artikel 4, stk. 3 og 4.

Det tekniske dossiers relevante elementer skal stilles til rådighed efter en behørigt

begrundet anmodning fra de kompetente myndigheder i enten den medlemsstat, hvor

fabrikanten er etableret, eller i enhver anden medlemsstat.

I punkt 2, andet afsnit, anføres det, at det tekniske dossier ikke behøver at befinde sig

på EU's område. Det tekniske dossier for maskiner, der er fremstillet uden for EU, kan

derfor blive på fabrikantens hjemsted.

I punkt 2, andet afsnit, anføres det ligeledes, at det tekniske dossier ikke behøver at

være permanent tilgængeligt i materiel form. Begrebet teknisk dossier omfatter

således en informationssamling, der kan opbevares i papirform eller elektronisk på et

195

EN ISO 9001:2008 Kvalitetsledelsessystemer – Krav (ISO 9001:2008).