100 / 195
96
m a a ind røm m es, og bø r frem hæ v es, a t u n iv e rsite tslæ re rp o ste rn e i flere
a f de fø rstnæ v n te fag om fa tte r m ege t sto re og b e ty d n in g sfu ld e v id e n
skabelig e om ra a d e r; d e t er ogsaa m enn eskelig set en tv iv lsom fordel a t
h av e saa faa s tu d e n te r, som d er h er k an væ re ta le om , da d e rv ed e t u v u r
d e rlig t in c iteren d e e lem en t m a ng ler eller er s v a g t; og den u d d a nn else i
d e t re n t e lem en tæ re (f. ex. den p ra k tis k e sp rog fæ rd igh ed ), som en p ro
fessor i T y sk k an fo ru d sæ tte eller k ræ v e delvis u d fø rt ved a n d re , m a a en
p ro fessor i T y rk isk p a a ta g e sig — om s a a d a n t b liv er fo rn ø d e n t. Dog
ikke b lo t m ere iø jn efald end e, m en s ik k e rt ogsaa væ g tig ere er d e t, a t
læ rerne i de »praktiske« fag, selv h v o r de k an faa o rd n e t u d d a nn elsen i
fæ rd igh ed ern e p a a en for dem b ek v em m a ad e, h a r en m eg et stø rre a r
b e jd sb y rd e end de fø rstnæ v n te , dels d erv ed a t de k an h av e e t p a r h u n
d red e s tu d e n te r, h v o r de an d re h a r h ø jst en h a lv snes, dels d erv ed a t
deres u n d e rv isn in g fo ruden ud d a nn else til v id e n sk a b e lig t arb e jd e ogsaa
— og e n d d a i fø rste ræ kke — m a a ta g e sigte p aa k a n d id a te rn e s a n v e n d e
lighed til p ra k tis k v irk som hed i s am fu n d e t. Ø konom isk k u nd e — og
b u rd e vel nok — d e tte e k s tra a rb e jd e i s ta te n s d ire k te tje n e ste b eta le s,
f. ex . v ed a t d er gaves v ed e rlag for e x am in a tio n , m en den økonom isk e
ub illigh ed er uvæ sen tlig ov erfo r den om stæ n d igh ed , a t p ro fessorer m ed
m eg et a rb e jd e ud fra p ra k tisk e h en syn og m ed m ang e s tu d e n te r fa a r
d aarlig lejlighed til a t o p d rag e selv de flink este og m e st egnede a f disse
til v id e n sk a b e lig t arb e jd e . D et b liv er d erv ed le tte re a t faa en v id en sk ab elig
ud d a nn else i fjern tligg end e end i næ re fag. F a k tis k er d er for tid e n her
i la n d e t m eg et faa u d en fo r U n iv e rsite te t, d er b eskæ ftige r sig v id e n sk a b e
lig t m ed T y sk , E ngelsk eller F ra n s k ; d e t er s n a rt sa g t le tte re a t pege p aa
folk, d er s tu d e re r Æ g y p tisk , A rab isk eller B a by lo n isk . N og et k an d e tte
hænge samm en m ed, a t d e t nu om dage o fte k an væ re v a n sk e lig t for en
g ym n asielæ rer a t komm e til a t d rive v id e n sk a b , bl. a. fordi de o v e ro rd
n ede m y n d igh ed ers stillin g til e t s a a d a n t fo reh av end e er u k la r og v ak le n d e.
L ign end e forhold h a r længe — a f an d re g ru n d e og u n d e r an d re sy n s
v in k le r — g jo rt sig gæ ldende v ed d e t ju rid isk e fa k u lte t, id e t specielt
v id en sk ab elig ju ra d riv es i saa ringe U d stræ k n in g u d en fo r U n iv e rsite te t,
a t d e t k an vo ld e m eget b esvæ r a t faa p ro fesso rate r b e sa t. Og sam tid ig
m ed a t p ræ steg a ard en e v ig er for p ræ stev illaer, k ræ v e r d e t sociale a rb ejd e
saa m ege t a f p ræ stern e, a t d er ikk e b liv er tid til a t beskæ ftige sig m ed
v id en sk ab — u n d ta g e n for dem m ed stip e n d ie r til d e t fo rm aal. Men en
s a a d a n k lø ft mellem v id en sk ab og p rak sis er fordæ rvelig, dels fører den
til m o d sta n d m od v id en sk ab elig u d d a nn else (d an sk e ju ris te r; m en igh ed s
fa k u lte t, sem in ariste r som gym n asielæ rere), og dels b liv er fornyelsen a f
de v id en sk ab elig t arb e jd e n d e og docerende for sv ag og for tilfæ ld ig .