102 / 195
98
ristiske« frem g an g sm aad e k an væ re en n ø dv en d ig ind led n in g eller en o p
lysende a fslu tn in g ved en v id en sk ab elig frem stilling , m en hv is b a g g ru n d e n
for de forskellige u dv ik ling sfaser ikk e k an gøres lev ende, er d en s pæ d a
gogiske væ rd i tv iv lsom . N av n lig n a a r d er foreligger en a f læ reren u d
a rb e jd e t læ rebog, vil stu d e n te rn e i alm ind eligh ed ikke se lv stæ n d ig t lære
de d rø fted e an sk u e lser a t k end e, og de v il finde, a t o pv isn ing en a f de
forskellige forskeres an tag elser er e t fo rv irren d e k lo p fæ g teri, d er en d er
m ed en le tk ø b t se jr for læ reren.
D er er en ty d e lig forskel p a a forelæ sninger ov er e t s to f u d en læ rebog
og forelæ sninger ov er en a f læ reren selv sk re v e t bog, i h v ilk e h a n d a
søger n ø jere a t fo rk lare, h v a d d er k an væ re v a n sk e lig t, og frem hæ v er,
h v a d d er er v ig tig st. D e tte k an væ re en aldeles fo rtrin lig fo rm , m en den
b liv e r u ta ale lig , h v o r m ang e tim e r g a a r m ed a t ang iv e, h v a d h en h o ld sv is
hoved- og bifagsfolk skal k u nn e, og h v a d alle k an lade væ re a t læ re.
D e tte fører saa logisk a tte r til udgivelsen a f officielle o v ersp rin g elseslister,
d e r m eg et h a a n d fa s t d rag er grænsen mellem p rak sis og v id e n sk a b .
T il forelæ sninger ov er læ rebøger s lu tte r sig n a tu r lig t e x am in a to rie r
o v er disse, h v o rv ed læ reren søger a t k o n tro lle re og fremm e s tu d e n te rn e s
tilegn else a f sto ffe t. H v is de fo reg aar e fte r form len »derfra og dertil«
— h v ilk e t k an væ re p ra k tis k og n ø d v e n d ig t, n a a r m a n vil sik re tilegn else
a f g ru n d lin iern e — er d e t nok b ed re, a t de ud fø res i m in d re hold v ed
h jæ lp a f assiste n te r. Men e x am in a to rie r k an ogsaa blive til ko lloqv ier
(sam tale r), h v o r d er er stø rre lejlighed for s tu d e n te rn e til a t spørge, og
h v o r professoren b ed re k an b e n y tte megen tid til a t u d d y b e sto ffe t eller
frem stille den v iden sk ab elig e diskussion om p ro b lem ern e . K o llo q v ier
fo ru d sæ tte r dog, hvis d er rig tig skal komm e noget ud a f d em , e t ikk e for
s to rt a n ta l d elta g e re . E llers k an den en k elte k u n a lt for s jæ ld e n t komm e
til, og sk ræ k k en ved a t u d ta le sig i en sto r fo rsam ling gør sig for s tæ rk t
gæ ld end e, h v o ra f saa a tte r følger, a t d en , d er »er oppe«, selv n a a r h a n
s v a re r rig tig t, o fte frem stiller sagen saa d a a rlig t, a t sv a ren e u sta n d se lig t
m a a g en tage s i an d en form a f læ reren selv, hv is ikk e u d b y tte t for til
hø rern e sk al blive for ringe.
G ru n d lag et for saare m ang e øvelser ved de tre fa k u lte te r er en te x t,
og tem a e t vil ofte væ re en fo rto lkn ing , men denne er k a ra k te ris tis k fo r
sk ellig : filologen søger v ed sin fo rto lk n ing a f en h v ilk en som h elst te x t k u n
a t finde ud af, h v a d d er fa k tisk s ta a r i d e n ; teologen k la re r ved sin for
to lk n in g a f de hellige s k rifte r ov eren sstemm elsen m ed læ rem en ing e rn e ;
ju riste n a n g iv er v ed sin fo rto lk n ing a f en lo v te x ts p a a b u d , hv o rled es til-
fæ ldenes m ang fo ld ighed k an rumm es i d ets ram m er.