14 / 195
10
Københavns Un iversitet og Sverigs hæderkronede og for al viden
skabelig Forskning i de nordiske Lande saa betydningsfulde Lærdoms
sæde i Upsala er de to ældste Universiteter i Norden. De er p rak tisk ta lt
lige gamle, er Søsterhøjskoler, som er blevet til under de samme T ids
forhold og Aandsstrømninger, og er oprindelig dannet efter det samme
Forbillede. Alle de andre nordiske Un iversiteter er af langt senere Op
rindelse. Un iversitetet i Helsingfors, der i sin længste Levetid har haft
H jem sted i Åbo, er fra 1640, det karolinske Un iversitet i Lund er op rette t
af Svenskekongen efter Skaanes Afstaaelse og indviet 1668, Fredriks-
Un iversitetet i Oslo er grundlagt før Norges Adskillelse fra Danm ark,
men paa norsk In itiativ , udgaaet fra Selskabet for Norges Vel, og indviet
1813. De akadem iske Højskoler i Stockholm , Göteborg og R eykjavik er
endnu yngre — yngst af dem alle er den nylig udplantede Spire til et jydsk
Universitet i Aarhus.
Lige som syv græske Byer stredes om Æ ren af a t være Homers Føde
sted saaledes kan Upsala og Københavns Universiteter — forhaabentlig
uden a t det venskabelige Forhold lider Skaar — mødes i ædel Kappe
strid om, hv ilket der i Grunden er det ældste i Norden. Det kommer an
paa, om man til Grund for sine Betragtninger skal lægge det Initiativ ,
hvoraf de er op staaet, eller regne med det faktiske T id spunkt, da de
tra a d te ud i L ivet. Upsala har Forrangen i ærværdig Alder for saa vid t
som det er indviet næsten to Aar før Højskolen i København, men til
Gengæld er den Pavebulle, som den Gang udkrævedes ved Indstiftelsen
af et videnskabeligt Akademi, for Upsalas Vedkommende ud sted t o tte
Maaneder senere end den, der gav Lunds Erkebiskop pavelig Tilladelse
til Oprettelse af et Universitet i Danm ark.
Allerede E rik af Pommern forebragte Paven Ønsket om Oprettelse af
et »Studium generale« i sine Riger, og Paven lod udgaa en Bulle af 26.
Maj 1419, hvori han bifaldt et saadan t Ønske. Da Paveb revet er stilet
til Erkebispen i Lund og Bispen af Roskilde, kan der næppe være Tvivl
om, a t der er tæ nk t paa et
dansk
Universitet. Men ogsaa Svenskerne var
tidlig paa Færde i den Retning. De svenske Delegerede paa K irkemødet
i Konstanz (1414— 18) havde Paalæg hjemmefra om a t indbyde tyske
Lærde til Skolen i Upsala, og i 1438 oprettedes der ogsaa her en akadem isk
Lærestol. Faa Aar efter, i 1441, besluttede de svenske P ræ later a t grunde
et virkeligt Universitet, men Tanken m aatte opgives, ligesom hin danske,
under de politisk urolige T ider i Norden, der fulgte paa. Der gik endnu
en Menneskealder, inden disse to nordiske Universiteter skulde blive til
Virkelighed, og det blev Kristian I, der under sit Ophold i Rom i For-
aaret 1474 forelagde Paven Spørgsmaalet for Danmarks Vedkommende.