18 / 195
14
nærmede Part«. Lærere og S tuden ter skulde gaa i gejstlig D ragt, uden
P yn t, ikke bære Kæder eller Spænder og ikke brogede Sko, og for alle
akadem iske Borgere gjald t det, a t de ikke m aatte bære Angrebsvaaben
— en Bestemmelse, der dog ikke synes a t være overholdt.
Disse S ta tu tte r indeholder i sig selv et Billede af L ivet ved Køben
havns første Højskole, afstem t efter Tiden og dens Forhold. Men som man
vil se indeholder de ogsaa den hele organiske S truk tu r, der endnu gen
findes i Københavns Un iversitet. Tiden har ændret sig to ta lt, men selve
det akadem iske Helhedspræg er bev aret ned til vore Dage.
Nogen fast og indflydelsesrig Stilling paa Aandslivet og Aandsdannel
sen evnede det ny stiftede Universitet næppe a t tilkæmpe sig i det halve
A arhundrede, det bestod som katolsk Højskole. Kong Hans tilsagde det
sin Beskyttelse baade som udvalgt Konge og ved sin Tronbestigelse, og
K ristian II og Frederik I lovede i deres Haandfæstninger a t holde det
ved Magt, men Stiftelsen naaede alligevel ikke a t vokse sig stæ rk eller
rig inden Reformationen. B landt det ældste Gods, der lagdes under Uni
v ersitete t, var Fakse og Sæby K irker (den sidste i Løve Herred), hvis
Ind tæ g ter Kong Hans 1492 bestem te til Underhold for Læsemestre i
Romerret og Teologi, i 1505 kom ogsaa Gladsakse og Herlev K irker under
Universitetet som »Corpus« for en Professor under det filosofiske F aku ltet.
Men ellers voksede Universitetsgodset kun langsom t under Efterfølgerne,
det va r væsentlig en Række Altre i Frue Kirke, som doteredes til
Universitetet.
Den unge Højskole havde ogsaa Vanskeligheder ved a t faa passende
Lokaler for sin Virksomhed. T ilsagnet fra K ap itlet om Brugen af dets
Skoler fik ikke større B etydning; rimeligvis har disse Rum ikke væ ret
egnede til Form aalet, i hv ert Fald stillede Borgmestre og Raad i Køben
havn allerede i Universitetets første Leveaar en Del af S tadens Raadhus
til Disposition for et T idsrum af ti Aar, men akadem iske Festligheder ved
Rektorskifte og Doktorpromotioner m aatte vedvarende holdes i K ir
kerne — Frue og Nicolai. Forklaringen paa, a t Borgerskabet delvis kunde
udlaane sit Raadhus, der ikke v ar sto rt i Forvejen, til andet Brug, er rime
ligvis den, a t man var bestem t paa eller i Færd med a t bygge et ny t, th i da
Aaremaalet udløb og Stadens Styre a tte r tog deres Ejendom »vældeligen
fra Doktorerne og Mestrene«, kaldes det udtrykkelig det »gamle« Raadhus.
Im idlertid tra a d te Kong Hans mæglende til, Universitetet fik Lov til a t
beholde Bygningen og S taden fik 1492 E rstatn ing ved et Mageskifte. Dette
gamle Raadhus, den nuværende Bispegaard skraas over for Frue Kirke,
forblev derefter — omdannet og forbedret 1512 til sit nye Formaal — lige
til Reformationen Universitetets H jem sted.