15 / 195
11
R e su ltatet blev Sixtus IV ’s Bulle af 19. Jun i 1475 til Erkebiskoppen i
Lund. Paven bemyndigede heri sin Erkebisp til a t op rette et »Universitas
generalis«, et fuldstændigt Universitet, paa et af Kongen dertil udset Sted
i dennes »vidtløftige, folkerige og frugtbare Stater«; det skulde indrettes
med Universitetet i Bologna som Forbillede, have Erkebispen eller ved
kommende Biskop til Kansler og have Ret til a t uddele Grader baade i
Teologi, Civil- og K irkeret, Filosofi og Medicin. Da Svenskerne fik Nys
om, hvad Kong Kristian foretog sig under sin Romafærd, besluttede man
paa en Synode a t rette en lignende Anmodning til den hellige Stol for
Sverigs Vedkommende, og herpaa fulgte Sixtus IV ’s Bulle af 28. Februar
1476, som bifaldt Oprettelse af et svensk Universitet under samme For
mer som det danske.
Men Danskerne kom altsaa bagefter i den praktiske Udformning af
Un iversitetstanken. Der gik mere end tre Aar hen efter Pavebrevets Ud
stedelse, inden man alvorligt gik i Gang med Forberedelserne. Hvad der
kan have tru k k e t Sagen ud, er vanskeligt a t sige — næppe har Valget af
Universitetsby kunnet medføre vidtløftige og langvarige Overvejelser.
Det forlangtes i Pavebullen, a t den nye Højskole skulde oprettes paa et
anseligt Sted, hvor der fandtes tilstrækkelige Forraad af Levnedsmidler
(locus insignis, in quo victualium omnium copia haberetur). Ganske vist
var Lund det katolske Erkesæde og betragtedes i Middelalderen som Ri
gets Hovedstad, men København med sin fordelagtige Beliggenhed ved
det stæ rk t trafikerede Øresund var nu ophøjet til Hoved- og Residens
stad , og m aatte naturlig t gives Fortrinnet. Snarere har det væ ret Vanske
ligheder ved Fremskaffelsen af Midler til a t sæ tte den ny Stiftelse i Gang,
hvorom Kongen 1477 forhandlede med Rigets Bisper. Im idlertid begyndte
man først i Slutningen af 1478 rigtig a t røre paa sig. Den 4. Oktbr. udstedte
Kongen en Kundgørelse om, a t han med sine fleste Raaders Sam tykke
og Pavens Tilladelse havde stiftet et Universitet i København og givet
Magister artium og L icentiat i Medicinen
Peder Albertsen
Fuldmagt til a t
antage duelige Lærere; Biskoppen af Roskilde, der efter Pavens Forskrift
havde overtaget Stillingen som Universitetskansler, gav officielt sit Sam
tykke, og Dekanen ved Kap itlet i København tilsagde den nystiftede
Højskole Brugen af Kapitlets »Skoler, beliggende Sønden for Frue Kirke«,
indtil bedre Lokale kunde faas.
Nu først var Universitetet i København en Kendsgerning. Peder A lbert
sen drog til Köln og vendte ud paa Foraaret tilbage med graduerede Lærere
og en Del Studerende, der skulde danne Universitetets første Stamme.
Den højtidelige Indvielse foregik 1. Jun i 1479 i Frue Kirke, hvor Kongen,
Roskildebispen og Datidens gejstlige og verdslige Førstemænd havde givet