20 / 195
16
besad den Myndighed og rummede den aandelige Overlegenhed, der m a a tte
til for a t afholde Landets unge Mænd fra a t søge fremmede Un iversiteter,
en Skik, der var grundfæstet gennem A arhundreder, og for Resten ogsaa
senere, langt udover Universitetets første Ungdom, skulde vise sig v an
skelig a t faa Bugt med. Det hjalp ikke sto rt, a t Kong Hans 1498 forbød
danske S tuden ter a t drage til Ud landet, Upsala ene und taget, førend de
havde studeret tre Aar i København. Paris, hvortil man hypp igt havde
søgt i Middelalderen, havde ta b t en Del af sin T iltrækning, skønt endnu
danske Studerende søgte did, bl. a. Saxoudgiveren, den bekendte K an
nik K ristiern P ed ersen ; det v ar dog nu især de nærmere liggende Univer
siteter i Rostock og W ittenberg, der blev Maalet for de unge Danskere.
Rostock synes til a t begynde med a t have væ ret det foretrukne, især da
af S tudenterne fra Slesvig, men siden blev det W itte n b e rg ; herhen søgte
mange af dem, der senere v a n d t et Navn, hv ilket unægtelig tyder paa,
a t det hjemlige Universitet ikke ydede, hvad de attraaed e. Baade Joakim
Rønnov, Hans Tausen og Svaning drog til W ittenberg, den sidste dog
efter nogle S tudieaar i København.
Den akademiske Virksomhed i denne Periode synes a t have ind
skrænket sig til skolastisk Teologi og til den gejstlige og verdslige R et.
Da Højskolen stod direkte under P ræ steskabet, v ar det kun natu rlig t, a t
Teologien her som ved Datidens fleste andre Højskoler overskyggede de
andre Videnskabsfag — det var ogsaa n atu rlig t, a t Kongen paa sin Side
(og nogen Indflydelse paa Universitetets Stilling havde denne jo ogsaa)
kunde ønske, a t Landets Embedsmænd og hans Udsendinge til fremmede
Hoffer kunde erhverve de fornødne Kundskaber i Jurisprudensen inden
for Landets Grænser. Det medicinske S tudium har derimod næppe væ ret
af høj S tandard ved Københavns ældste Universitet og inden for det filo
sofiske F aku ltet stod det næppe bedre til; efter Kristiern Pedersens Ud
sagn forsømtes selv de klassiske Sprog, skønt det udelukkende var gen
nem dem, den videnskabelige Dannelse spredtes.
Det kunde im idlertid ikke være anderledes, den unge Højskole fik
ikke S tunder til fri videnskabelig Udfoldelse. E fter en Menneskealders
ikke ju st glorværdig eller stæ rk t paaskønnet Bestaaen blev den uhjæ lpe
lig tru k k e t ind i de rivende religiøse Strømninger, der særtegnede Tiden,
den blev en Kastebold for stridende Anskuelser og Dagens brændende
Spørgsmaal. K ristian II havde baade i sin Lovgivning og paa anden
Maade vist, a t Universitetets Forhold laa ham paa H jerte, men tillige
havde han søgt a t skaffe Reform ationstankerne Fodfæste inden for dets
Mure. E fter hans Fald blev baade hans Love og hans reformatoriske Be
stræbelser slaaet h a a rd t ned. P ræ laterne fik a tte r, med Biskop Lage Urne