22 / 195
18
sigt, ned gennem Tiderne, over dets Stilling udadtil, især dets Grundlove
og øverste S tyre.
Paa Herredagen i Odense udstedtes den 10. Jun i 1539 Universitetets
nye »Fundatio et Ordinatio«, hvis Bestemmelser, ændret og moderniseret
i nyere Lovbud, har haft Betydning helt ned til vor T id. I »Fundatio«
fastsloges Universitetets Grundlæggelse og Genoprettelse, og E ftertiden
formanedes til a t opretholde Stiftelsen i den Aand, der nu hersker, »da
Sandhedens Lys er tændt« — i »Ordinatio« findes Rettesnoren for Høj
skolens Forpligtelser og Rettigheder. De fire F aku lteter opretholdtes —
de hørte jo med til et fuldstændigt Universitet. Professorerne skulde løn
nes anstændigt — det var kun en billig Ret — og til Gengæld skulde de
flittig t holde Forelæsninger og D isputationer — en tilsvarende rimelig
Forpligtelse. I S taben af Universitetets Embedsmænd var nu indordnet
en B iblioteks-Kustos og en Famulus communis, der skulde være til T je
neste ved S tudenterbespisningen (thi Universitetets Rentem ester skulde
nu — for Betaling — holde Bord for S tudenterne). Ligesom det ældste
Universitet fik det genoprettede sin egen Ju risd ik tion , kun Drabssager
skulde høre under de borgerlige Domstole; ellers kunde de akademiske
Domme kun appelleres til Kongen. Den akadem iske Verdens eksklusive
Stilling inden for det borgerlige Samfund fastsloges yderligere derved, a t
alle, der hørte Un iversitetet til, tilligemed deres Husstande og T jenere
v a r fritaget for alle offentlige Paalæg og Tynger, og desuden nød de delvis
Toldfrihed for 01 og Vin. Kannikedømmerne skulde for Frem tiden kun
gives til lærde unge Mænd, som m indst to Aar havde studeret i København
— ogsaa det var en ny Bestemmelse, ligeledes a t S tudenterne, som meldte
sig ved Universitetet, bland t Magistrene skulde vælge sig en »Præceptor«,
der skulde yde ham Vejledning og Tilsyn.
Havde K ristian III nærmest interesseret sig for Universitetet som den
faste Basis for den nye Kirkelære og det religiøse Liv, saa tog til Gengæld
Frederik II nærmest Sigte paa dets materielle Forhold. De to Lovbud,
Fundatsen af 25. Ju li 1569 og den saakaldte ny Fundats af 11. Septbr.
1571, er aldeles typiske for denne Konges praktiske Syn paa Tingene.
Ved den første grundedes Kommunitetet, hvorom mere siden, den anden
forbedrede Professorernes K aar og regulerede Universitetsgodset og B ru
gen af dets Ind tæ g ter; bl. a. bestem tes det, a t ingen Professor skulde have
Ret til a t afhænde noget af det Gods, han som Universitetslæ rer fik til
lagt — det skulde stedse forblive ved Un iversitetet »under Guds Hævn,
S traf og Vrede«. Det er den saakaldte »Forbandelse«, der længer ned i
Tiden, da Forholdene ændredes, kom til a t spille saa stor en Rolle og meget
bidrog til, a t Universitetsgodset ikke spredtes.