21 / 195
som Fører, Magten over Højskolen og udstedte 1527 ligefrem Forbud
mod, a t andre end P ræ ster og Bakkalaurer — altsaa ikke menige S tu
denter — m aatte høre teologiske Forelæsninger, og a t ingen S tudent selv
m aatte vælge sit Studium , men af sin Lærer skulde henvises til, hvad han
bedst va r skikket til — en utilsløret Foranstaltning til a t holde Reforma
torernes Ideer ude. Men dermed var ogsaa Universitetets Skæbne beseglet
og dets Stilling som Befordrer af den frie Videnskabelighed forbi. Endnu i
1529 blev der indskrevet S tudenter, men i dette samme Aar holdt Mag.
Oluf Chrysostomus
ved R ek torskiftet i Frue Kirke sin »Lamentatio eccle-
siæ«, en metrisk formet latinsk Tale, hvori han hævdede, a t Ringeagten
for Videnskaberne havde skadet Kirkens egen Sag. Og det blev det gamle
Universitets Ligbegængelse, han ved denne Lejlighed celebrerede. F ra ca.
1530 ophørte dets Virksomhed aldeles.
A lt var V irvar i de nærmest følgende bevægede Aar. Mens Kampen
mellem Katolikker og P ro testan ter, der v ar slaaet ud i lys Lue ved
Billedstormen i Frue Kirke, uforsonligt fortsattes, mens Grevefejden
rasede og Hovedstaden belejredes, laa Universitetet øde. Først da For
holdene a tte r tra k sig i Lave, aabnede der sig Muligheder for dets Gen
oprettelse.
Da P ro testan terne havde sejret i Kampen, var man hurtig klar over,
a t en luthersk Højskole, hvorfra den nye Retnings Talsmænd kunde ud-
gaa, v ar af stor Betydning for Sejrens Befæstelse. Endnu før de katolske
Biskoppers Fængsling i 1536 pegedes der paa »et godt, drabeligt Uni
versitet og Studium« som en uafviselig Nødvendighed, og Kristian III var
en varm Tilhænger af denne Tanke.
Johan Bugenhagen,
der indkaldtes fra
det lutherske Hovedsæde W ittenberg for a t lede Kirkeforandringens p rak
tiske Gennemførelse, nu da Vejen var banet, kom til a t betyde det samme
for det nye Universitet som Peder Albertsen for det gamle. Han kom
hertil i Ju li 1537 og indviede den første Søndag i September de nyudnævnte
lutherske Superintendenter sam tidig med a t Kirkeordinansen udsted tes;
den følgende Søndag, den 9. September, erklæredes Københavns Univer
sitet for genoprettet og den nyvalgte Rektor Chr. Morsing og Dekanerne
toges i Ed. A tter denne Gang fandt den højtidelige Akt Sted i Frue Kirke
i Nærværelse af Rigets gode Mænd med Kongen i Spidsen. Det blev Bugen-
hagen, der gav Udkast til Universitetets Privilegier og hele Indretning,
der siden indgik i Universitetsordinansen af 1539, og det blev nu W itten
berg, ligesom fordum Köln, der blev Forbilledet for den genrejste dan
ske Højskole.
I de følgende Afsnit bliver der Lejlighed til a t komme nærmere ind
paa Universitetets indre Forhold, her skal foreløbig gives en ko rt Ud-
2
V
17