![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0017.jpg)
13
— ogsaa af Universitetets andre Embedsmænd — skulde gaa aaben t og
ærligt til, Faku lteterne m aatte ikke holde hemmelige Møder, Salg eller
Køb af Stemmer skulde diskvalificere sin Mand til det Valg, han attraaed e
— forøvrigt en meget rimelig og efter vore Begreber lemfældig S traf. For
uden R ektor og Dekaner havde Universitetet en Række andre Embeds
mænd. A t Biskoppen skulde være Kansler er allerede sagt. Kansleren ved
Middelalderens Universiteter havde tidligere kun haft det Hverv a t give
»Ficentia« til dem, der ønskede a t udøve Lærergerning ved Højskolen og
*
derfor først m aa tte aflægge en Prøve, men dette Hverv synes nu a t være
overgaaet til Vicekansler og Faku lteter, og Kansleren ved Universitetet
i København blev fra første Færd dets øverste Tilsynsmyndighed. End
videre optræder allerede i den ældste Fundats en Notarius eller Universi
tets-Sekretæ r, en Syndikus, der nærmest svarede til den senere Kvæstor,
og en Række Pedeller, der i Almindelighed synes a t have væ ret akademiske
Borgere. H vert F aku ltet havde sin Pedel, og een var stillet til Rektors
Raadighed. Pedellen havde inden for den akademiske Menighed en lig
nende Stilling som senere Tiders Sognedegne inden for den kirkelige —
han skulde bl. a. proklamere Forelæsninger og D isputatser, oplæse S ta
tu tte rn e ved Rektorskifte og der skulde altid gaa en Pedel med Sceptret
foran Rektor, naar denne viste sig offentligt.
Forelæsningerne holdtes i Reglen hver Dag, Søndage og katolske Fest
dage fraregnet, og begyndte tidligt om Morgenen. Om Sommeren holdtes
en længere, om E fteraaret en kortere Ferie. Forelæsningerne var gratis
— om egentlige Eksam iner indeholder S tatu tte rn e in tet, hverken om Ad
gangseksamen til eller Afgangseksamen fra Højskolen, kun i det juridiske
F aku ltet — det eneste fra hvilket F aku lte ts-S ta tu tte r fra den ældste Tid
er bevaret — var der en Bakkalaur-Prøve. Derimod er der vidtløftige Be
stemmelser om, hvorledes der skal forholdes ved Opnaaelsen af akade
miske Grader. Alle, der hørte Universitetet til, stod under dets Ju risd ik
tion, kunde ikke føres for noget andet Forum, og Rektor afsagde selv Dom
i Sagerne. Disciplinen inden for Højskolen var nøje fastslaaet. Ingen
m aatte fornærme ny ankomne Studerende — Slagsbrødre, Drukkenbolte,
Tyve og Doblere, der trods given Advarsel ikke forbedrede sig, skulde
udelukkes fra Forelæsninger eller Graders Erhvervelse, og naar de viste
sig aldeles uforbederlige, relegeres. Hvis nogen, der stod under Universi
te te ts Jurisd iktion , af Vaade ( d .v .s . i Slagsmaal) saarede Hofmand eller
Borger, skulde han bøde efter Rektors og Dekaners Kendelse, men gjorde
han det med Overlæg eller forøvede han Indbrud, Voldtægt, Overfald ved
N attetide ell. lign., skulde han have sine akademiske Rettigheder forbrudt,
indtil han havde udsonet sin Brøde med »Gud, Universitetet og den for-