10 / 161
omgivelser, fo rfattern e fæ rdedes i, ud tryk for deres personlige
opfattelse af steder og mennesker. H e r frem lægges indtryk , v u r
deringer og følelser, som ingen and re k ilder ville kunne p ræ
stere. T il gengæ ld ligger der natu rligv is en fare i deres sub jek
tivitet, men den er i disse væ rker og i memoirer i alm indelighed
så iø jnefaldende, at den ikke er til at overse.
K redsen af m em oirefo rfattere er til stad ighed blevet udvidet.
F ra det 19. og fra vo rt eget å rhun d rede h a r vi et betydelig t a n
tal memoirer, hvo raf en hel del er udgivet i bogform . Med
forfatterk red sens udvidelse er nye sociale lag kommet med, så
m an efterh ånd en h a r fået belyst væsentlige sider a f sam funds
livet og den almene udvikling i det sidste hund red å r. Med den
økonomiske, politiske og sociale udvikling, vo rt sam fund ha r
gennem løbet i denne periode, er der skabt bagg rund for at
m ennesker fra alle sam fundslag kan komme til orde, og at den
enkeltes liv uanset vedkommendes p lacering i sam fundssyste
met tillægges en betydning, der gør det væ rd at bevare oplys
ninger derom.
I de fleste tilfæ lde skal den enkelte dog have en tilskyndelse
til at begynde nedskrivningen af sine erind ringer. D er er sikkert
mange, der h a r overvejet at skrive om deres liv og oplevel
ser, men som af den ene eller anden g rund ikke h a r fået det
gjort. Det var derfo r glædeligt, at Københavns socialborgmester,
Børge H. Jensen, op fo rd rede alle folkepensionister i kommunen
til at skrive deres erind ringer. H erved h a r m ange sikkert fået
den tilskyndelse, som skulle til for at sæ tte dem i gang.
Begyndelsen blev g jo rt ved N ø rre Hospitals 200 års jubilæum
i 1969. I maj m åned udsendtes til sam tlige pensionister i Køben
havns kommune en op fo rd ring til at nedskrive og indsende
erind ringer om livet i det gam le København. M ange, der var
unge i århund redets begyndelse, husker den b rydningstid, hvor
der skete store økonomiske, tekniske og sociale fo rand ringer,
hvor ting og synspunkter, som i dag betragtes som selvfølgelige,
dukkede op for første gang, og hvor ting og tilstande, som vi
i vore dage m å savne, endnu eksisterede. M otiveringen for op
fo rd ring en va r da, at bede pensionisterne væ re med til a t be