128 / 161
sludre. N å r de gik tilbage med den fyld te spand i hånden ,
strakte de for balancens skyld den anden arm v id t ud, og h å n
den vinkede for hv ert skridt de tog. Det syntes vi sm åfyre så
både morsomt og ven ligt ud. Men det v a r også al den poesi, der
var i gaden. Dog oppe ved h jø rn e t af T o rveg ade lå en smuk
langag tig bygning, der hed „Skibet“, der va r et såd an t relief
over porten. G ik m an inden fo r, så m an det skønneste g å rd
in teriør med svalegange behængt med blom sterkasser, grøn t og
andet pynt, den rene idyl.
Andersen Nexø h a r v an d re t her i dette tidsrum på Am ag er
gades slidte rendestensbræ tter, h a r kendt den triste lejekaserne
„T reo g tred ive“ og den skidne „Loppek ro“, men h a r vel også
væ ret inde i „Skibet“ og set de idylliske svalegange og ha r heraf
combineret sit arbejderkom pleks „A rk en “ i sin arb ejd errom an
„Pelle erob reren “.
Vor nye lejlighed på tred ie sal v a r akku rat som den gam le,
men her va r ikke mus som på første, som min mor va r så bange
for, at hun beholdt sine sutter på, n å r hun gik i seng. Den bestod
af en stue, vel 4 m eter i dybden og 3 i bredden. For enden af
den lå en alkove - her kunne stå en seng på langs og en på
tværs —og et køkken. I begge rum var kun en lille kvadratisk
rude i yderm u ren , så køkkenlampen m åtte brænde om dagen
også. I alkoven sov m ine fo ræ ld re og m in store søster, der a rb e j
dede på en tobaksfabrik. I stuen havde vi en stor slagbænk. N å r
låget blev taget af, kunne fo rp a rtiet trækkes ud som en skuffe.
Den var fy ld t med halm , der blev jæ vn et ud, et lagen lag t over
og her sov fire børn, to i hver ende. I lejlighed en under os
boede en fam ilie på otte voksne og et barn. De redte en stor
søsterseng på gulvet, og det v a r ikke ualm indeligt.
M in fa r havde altid lang t til sine arbejd ssteder og m åtte som
alle and re tilbagelægge a fstanden til fods, der va r ikke råd til
sporvognen. Jeg ved, h an arbejdede ude i Smallegade, gik den
lange vej, broklede med trillebø ren tolv tim er og vand rede træ t
hjem . E fte r at have spist og kigget lid t i avisen fa ld t h an i søvn,
klokken otte d rak vi te, og så gik h an i seng og snorkede videre.
H an gik for at væ re en rigtig træm and , men om søndagen var
126