157 / 302
150
skedigedes med Pension 1). Det var dog kun indenfor
Theatrets Kreds, at han svigtedes. A f dygtige Elever
havde han bestandig ikke faa og han kom til at pro
ducere nogle a f dem paa en anden Scene.
Sidst i Halvtredserne havde Medlemmer a f den davæ
rende Officers-Sangforening, hvor man opførte »Agander,
Pagander og Vinberg« og andre Nummere i Kostume,
faaet Lyst til at give mindre Syngespil. Premierlieutenant
W. Holst, der besad en god Basstemme, som ikke saa
lidt skal have mindet om Schrams, var Medlem af
Cæciliaforeningen og E lev af Rung. Han tog sig af
Sagen og henvendte sig til Rung, der indvilligede i at
lede alt det musikalske lige til at dirigere og skaffe
den fornødne kvindelige Assistance ved flere a f sine
bedste Elever.
Syngespillene skulde vælges blandt
ældre franske og opføres med mindre Komedier. Den
første Forestilling i Kasino i Marts
1859
, »Audiensen«
a f Hertz og Isouards Syngespil »Michel Angelo«, gjorde
megen Lykke og blev gjentagen. Forestillingerne fort
sattes i Saisonerne
1859—61
paa Hoftlieatret, stadig
under Tilstrømning a f Publikum og stort Bifald. Blandt
de rollehavende udmærkede sig foruden Holst davæ
rende Premierlieutenant ved Husarerne (nu Ritmester)
Irgens-Bergh, der viste sig i Besiddelse a f en stor og
*) Overskou: Den danske Skueplads VII p. 42—46. Det var da
værende Indenrigsm inister Krieger, som afgjørende støttede Rung.
I E iklæ ring af 15. Ju n i 1859 (Rigsark.) udtalte Kapelm ester Glæser,
at baade Rung og Helsted stod tilbage for Siboni, da ingen af dem
besad det efter hans Mening vigtige F o rtrin som Syngelærer: at
kunne undervise ved eget Sangforedrag. Man ser altsaa heraf, at
Rung var ophørt med at synge, skjønt han havde gjort saa meget
for at blive Sanger.