161 / 302
154
den sidste i hans Bearbejdelse. I Halvtredserne bragte
Gade i Musikforeningen glim rende Opførelser a f første
Akt a f »Alceste« og Udvalg a f »Orfeus«, det kongelige
Theater opførte 18 6 1 »Ifigenia i Aulis« og føjede dertil
i 1874 »Ifigenia p a a T a u ris « , endog saaledes, at den før
ste a f de to Operaer b lev given kort iforvejen. Dette
betydede ganske vist ikke nogen stor og alm indelig
Succes, som for første Gang b lev G luck til Del, da
lians »Orfeus« for nogle A ar siden b lev given paa
Theatret. Men Interessen for ham v a r levende og me
dens m an mindedes hans reform atoriske og franske
Væ rker, fandt Rung et a f lians italienske, m an kunde
m aaske kalde det hans danske Opera.
Han kom en Dag meget fornøjet hjem med nogle
»gamle Noder« og fortalte, at han havde været oppe paa
Christiansborg Slots — Slo tsk irken s? — Loft for at
undersøge nogle Musikalier, som laa der, og fundet
disse Ting, som han havde faaet L o v til at beholde.
Det va r Partituret til G lucks Festsp il (Serenata) »La
contesa dei numi« (»Gudernes Trætte«), komponeret og
opført i K jøbenhavn i Anledning a f Christian V IF s
F ø d s e l1). Med Partituret, der i Henseende til Omfang
er meget uligt de nyere og kun har 70 Kvartsider,
fulgte et indbundet E x em p la r a f hver Orkesterstemme,
Paa Bindet staar med H. Rungs H aandskrift: »Serenata di
Gluck.« Paa T itelbladet følgende: »La contesa dei num i, componi-
m ento dramm atico in occasione della felice nascita di Christiano
Principe, reale ereditario di Danimarca, Norveggia etc.
Giove.
Astræa.
La m úsica del Sig.
Marte.
La Pace.
Christofero (sic) Gluck.
Apollo.
La Fortuna.