165 / 302
158
og P rinsesse Lou ise vare til Stede og at »et meget
sm ukt D ram a, Gudernes Træ tte kaldet, med stor Ap
plauso b lev opført.«
Stykket v a r 20 A ar tidligere skrevet og opført
i Rom i Anledning a f den fran ske D auph ins Fødsel.
I K jøbenhavn mente m an med god G rund , at Me-
tastasios T ext ligesaa godt kunde gjæ lde for den
danske K ronprin s som for den franske D auph in , dog
med flere Varianter.
I disse viser der sig en vis
G lucksk Realism e og der er, om ikke Poesi, saa god
Mening i dem. G luck besang D anm arks frodige Marker,
dets blom strende Handel, hvorom Sundets talløse Skibe
vidnede, dets store Mænd, særlig dvælende ved T ycho
B rahe, og dets Kongers berømmelige Gjerninger, blandt
h vilke Christian V ’s danske L o v kom paa Noderne. Den
»T ræ tte«, Stykket drejer sig om, opkomm er derved, at
enhver a f Guderne for Ju p ite r gjør Fo rd ring paa at op
drage og beskytte den nyfødte K ronprins. Om Musiken
bemæ rker Marx, at den a f og til lægger noget vist
kjærnefuldt for D agen , som ikke paa samme Maade
findes i G lucks andre italienske Operaer, heller ikke i
den um iddelbart foregaaende og efterfølgende; han mener,
at det skyldes Håndelsk P aa virkn ing. A f vedføjede
Noter i Berliner Partituret ses det, at G luck h ar reddet
tre a f Arierne over i en senere a f ham komponeret
Opera, »Ezio«.
Lø rdag den 19 . April havde G luck en Afskeds-
benefice, som han averterede baade i Postrytteren og
i D anske Posttidender. Han vilde give »en a f vokal
og instrumental musique meget kjøn befindende Kon
cert, udi hvilken han i Synderlighed til Auditorii største