171 / 302
164
digt at følges ad«. Denne nu saa overordentlig be-
kj endte og ved B ry llupp er næsten uundværlige Sang,
stod i 1860 og nærmest følgende Aar, da den opførtes
i Foren ingen , i Nyhedens Glans. Melodien v a r op
rindelig komponeret a f W eyse i 18 3 3 til en Text a f
H illerup i Anledning a f Ju stitsraad Mantheys Sø lvb ry l
lu p sfe st1). Den v a r endnu ikke try k t, da Grundtvig
benyttede den til »Det er saa yndigt«, som han skrev
til Præsten P. A. Fengers Sø lvb ryllup den 3. Ju n i 1855.
Den 24. Ju n i samm e Aar stod T ext og Musik i »Dansk
K irketidende«, altsaa som Sø lvb ryllup ssang. Det sid
ste Vers hentydede til det fejrede Sø lvb rudepar og ved
at fjæ rne dette Vers og sætte det nu kj endte i Stedet
gjorde Digteren Sangen til en B ryllup ssang. Som saa-
dan opførtes den a f Rung. T il de sm aa og store Æ res
bevisninger, han saa gjærne bragte W eyse, hørte ogsaa
Opførelsen a f »Weyses Ivoralbog Nr. 5«, som der ostentativt
stod paa P rogramm et med store T yper. Denne i Salm e
striden saa h aard t angrebne og varm t forsvarede Koral
kom til Æ re og Værdighed, knyttet til en »Indgangs
salme« a f Ingem ann.
I de første A ar gav Rung enkelte a f sine Salmer,
der vare skrevne i den polyfone, store Stil. E fterhaanden
gled flere a f hans bedste Salm er tilligemed andre k irke
m ester Bredals Koncert i Frue Kirke og samm esteds 2. April 1847
ved Koncert for Kapellets Enkekasse. Saa kom T heatrets Kor
personales Koncerter, ved hvilke det strax blev givet 1851 og der-
paa 52, 56, 59, 68 og m aaske senere. Ved disse hyppige Opførelser
v ar Cæciliafoi’eningen ikke saa opfordret til at tage sig af det,
som ellers vilde have væ ret Tilfældet.
4) A. P. Berggreen: Weyses Biografi.