![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0167.jpg)
160
Man ser saaledes, at ogsaa den dram atiske Musik
trivedes i Foreningen.
Det havde meget snart viist
sig, at m an ikke kunde b live staaende ved den al
M adrigaler og Conzonetter bestaaende »Kammermusik«
og Programm et for Koncerten 30. Ja n u a r 1860 for-
andrede denne Overskrift til »Kammer- og Theater-
m u s ik « , men strax derefter bortkastedes denne og
enhver Afdelingsbetegnelse. Ved den italienske og fran
ske Operamusik va r et stort Om raade indvundet og
blandt meget andet bragtes F ragm en ter frem , der
enten hørte til bekjendte Operaer, men ikke plejede at
medtages ved Opførelsen , eller børte til ubekjendte
Operaer, der paa en eller anden Maade stod i F o rb in
delse med eller kastede L y s paa bekjendte.
Den tyske Musik havde ikke store Chancer i F o r
eningen. En Gang blev Rung M endelssohnianer uden
at vide det. F ra en Auktion i T y sk lan d havde ban
faaet et Ave M aria i Stemmer, paa hvilke Pergoleses
Navn va r skrevet. Han tænkte v e l, at Paaskrifterne
maatte have god H jemmel og at det va r en moderne
Bearbejdelse a f en ukjendt Komposition a f den gamle
Mester. Nok er det, at h an førte Stemmerne ind som
Partitu r med Pergoleses Navn som Komponist og da
det opførtes, stod altsaa Pergolese paa Programm et og
Publikum hengav sig til Nydelse a f sin Yndling. »Dag
bladets« aarvaagne Anmelder synes dog at have anet
Uraad. Det viste sig endelig at være a f Mendelssohn.
I en V ise hed det:
»Og tæ nk, vi stod jo Fadder, den Gang Mendelssohn blev døbt.
I Pergoleses K ristentøj den lille fik vi svøbt.«