![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0173.jpg)
166
pludseligt ud i lydeligt B ifald . E fter Krigen 1864 v a r
han s Undervisn ing hos Rung begyndt og han s Debut
paa Theatret som Hans Heiling fandt Sted den 4. No
vem ber 1868. Han hørte ligesom F ru R iise til de E lever,
der bestandig b lev Rung tro. Dennes eneste Datter,
F rø k en Sophie Rung, debuterede i Foren ingen Aaret
efter Simonsen i Rungs anonym e »C rucifixus«, skrevet
for hende og F ru R iise , 10 . Maj 18 6 7 , og paa det
kongelige Theater som Agathe i »Jægerbruden« den
8
. December 1869.
Fad eren havde uddannet hende
som Sangerinde og i en yngre Slægt b lev det hendes
lykkelige Lod at vidne højt for hans store Dygtighed
som Sanglæ rer dels ved sine Sangpfæ stationer og dels
ved sin efter en stor M aalestok givne Sangundervisn ing.
Som Koncertsangerinde h ar hun virket i stort Omfang
og forenet Cæcilia- og Musikforeningen, ja endog paa
den Maade, at Gade lod hende synge Cæcilia-Nummere,
aabenbart for at benytte den gode Lejlighed til at høre
dem foredragne p aa rette Maade. Hun sang Lottis for
træffelige »Pur dicesti« og en Arie a f Paisiello gjen-
tagne Gange.
Hendes A lsidighed kom Operaen til
Gode. Hun har ald rig sunget bedre end som Agathe
og Anna i »Hans Heiling« og hun overraskede Gang
efter Gang i saa vidtforskjellige Roller som Aase i
»Drot og Marsk«, Gemmy i »W ilhelm Tell«, Leonora
i »Trubaduren« og Senta i »Den flyvende Hollænder«.
Ved sin Debut rørte hun den gam le Berggreens Hjerte.
S alm evæ rk og Koralbog forsvand t for ham tilligemed
enhver T ank e om fordum s Tvistighed med Faderen og
han tilsk rev denne et B rev, hvo ri han udtrykte sin
I