172 / 302
165
lige Kompositioner a f ham ind i Repertoiret. Endog
den specielle Vartovsang skjænkede han ved en enkelt
Salme en venlig Tanke, thi dertil kan man vistnok
regne »Amen raabe hver en Tunge«. Det er en ældre,
absolut profan M elodi, udsat a f Rung. Den fik en
glimrende Modtagelse og b lev given flere Gange. I 1858
jublede »Fædrelandet«, i 1859 »Berlingske« over den.
Det hed, at det v a r en a f de smukkeste Salmer, man
havde hørt, at den v a r bleven Menighedernes Yndlings
sang i V o r F relsers og Helliggejstes K irke og at den
burde indføres overalt. B landt Rungs kirkelige Kompo
sitioner udmæ rkede den gratiøst-vemodige »K irkens Trøst«
og »K irkeklokken« sig, som kirkehistorisk Sang »Hans
Tausen«. De danne sammen med Modersmaalet og de
toskanske F o lk e viser en Pragtbuket og staa Romancen
nær. A f sit uudtømmelige Rom ance-Forraad tog Rung
snart en, snart en anden, oftere a f de mest bekjendte.
Det lød igjennem d em : »Jeg tror, der er skjønnest i
Danmark.«
Den 14. Maj 1866 b lev der givet flere Romancer
og Sange a f Rung. E fter at hans Elev, P. Frederiksen,
nu Kantor, der kom til at gjøre Foreningen mangen god
Tjeneste, for første Gang havde ladet sin kraftige Bas
høre, kom der endnu en Debut. »Den unge Korist ved
det kongelige Theater«, Niels Ju e l Simonsen, ogsaa
Rungs E le v, sang »Læg Dig kun ned« og Stemmen
øvede stra x , skjøn t endnu meget lidet udviklet, sin
Tryllemagt. Dog i endnu højere Grad ved Koncerten
14. Marts 1867, da han sang Rungs med saa fin og let
en Haand tegnede »Hjemve«. Publikum , der under
den forløbne Del a f Koncerten havde siddet stille, brød