HENR IK RUNG OG CÆCILIAFOREN INGEN .
I
sine Operaer liavde Rung kunnet besætte næsten
alle Rollerne med sine Elever. Til de tidligste, som
Schram og Ferslev, var den glimrende Primadonna,
Jfr. Bergnehr (Md. Fossum, senere Fru Gerlach) kom
men, derefter Jfr. Egense (Fru Liebe), der gjennem en
lang Aarrække blev en a f Operaens Bærere. Tenoristen
Wolf, der havde Hovedroller i »Ludlams Hule« og
»Jægerbruden«, men tog sin Afsked paa Grund af
Gagevanskeligheder, hørte ogsaa til dem ligesom Ger
lach, som dog ikke følte sig hjemme paa Scenen og
senere blev en meget dygtig Korsyngemester. Men
allerede ved Heibergs Tiltrædelse som Tlieaterdirektør
i
1849
indtraadte der en Forandring i Rungs Stilling
som Syngemester. En Rival var fremtraadt. Heiberg
skrev i
1859
: »Imidlertid havde Hr. Helsted gjort sig
bemærket som privat Syngelærer og hvad enten han
nu overgik Hr. Rung eller ej, saa var han ialfald kom
men i Mode, og næsten alle Elever troede deres Lykke
afhængig a f hans Undervisning.« Flere Elever forlod
Rung for at gaa til Helsted og der manglede ikke
meget i, at Theatret havde sat igjennem, at han af