151 / 302
144
»Sola soletta io me ne vo can
tando,
Ed ho via il core piü freddo
che ghiaccio,
E vo d’am or spreggiando ogni
suo laccio.«
»Ensom, alene her jeg gaar og
synger,
Og h a r et H jerte m ere koldt
end Isen,
Der dybt foragter Amors Garn
og S lynger1)«.
Saa kort og saa skjøn, at sige, naar Musiken kom
mer til. I et Nu forløber denne gratiøse Forsikring
0111 en Kulde, som man ingenlunde tror paa. Den en
somme Dame øver en List, velbekjendt i Madrigalernes
Verden, og som Holberg særlig anbefalede det smukke
Kjøn: at dølge Flammen under Isen.
Damen har
faaet flere Tilbedere end hun maaske skjøtter om og
med hendes. Ensomhed maa det være ude. Hvem var
den talentfulde Kunstner, som ved en Sang paa knap
et Minut vinder en saadan Succes efter
300
Aars Fo r
løb? Man veed ikke mere om Girolamo Conversi da
Correggio end Navnet og hvad der ellers kan læses ud
al Titelblad og
4
ilegnelse paa hans faa trykte Værker.
Har han Fødeby tilfælles med den store Maler, synes
han dog navnlig at have været knyttet til Neapel. Han
debuterede
1572
med »Il primo libro de Canzoni alla
Napolitana a cinque voci«, der udkom i Venedig og
tryktes igjen i en Række nye Oplag. Blandt disse
neapolitanske Canzoner er »Sola soletta« og en anden
a f hans meget yndede Sange »Io vo gridando«. En
første Bog af 6-stemrnige Madrigaler (
1584
), der aaben-
bart ikke gjorde samme Lykke som de
5
-stemmige, til-
b Ved D igterinden Sille Beyer, der i flere Aar — for Program
m ernes Skyld
besørgede de m etriske O versæ ttelser af Madri
galerne og andre Vers, ogsaa af latinske Texter.