150 / 302
143
Giovanelli, der fulgte Palestrina efter som pavelig
Sanger og Kapelmester ved Peterskirken, en af den
romerske Skoles første Mestre, nyder den udmærkede
Gunst at staa med flere Madrigaler i Foreningens Reper
toire end nogen anden, 6 i Tallet, og ovenikjøbet liøre
enkelte a f dem til de hyppigst givne, saaledes: »Ralle-
grarmi« og »Mi sfidate guerriera«. Især den første, der
er ganske fortræffelig, har lige været paa Nippet til at
blive Nummer et. I Kjøbenhavn har Giovanelli over-
straalet sin samtidige, den ovenfor nævnte Luca di
Marenzio, den yndigst syngende Svane kaldet, der
egentlig er at betragte som Madrigalisternes Konge.
Han var vel nærmest Madrigalkomponist og intet an
det, Giovanelli derimod tillige Kirkekomponist, men
det er ved sine Madrigaler, at denne er naaet til Nu
tiden.
Alle Madrigaler kom til at gruppere sig om et
eneste, det, der, som en Vise betegnende sagde, »blev
som første Stikling sat«: »Sola soletta«. Navnet kom
til at passe godt. Det stod ene, ganske ene, da Rung,
før nogen tænkte paa Madrigaler, udgav det og det
staar ene, ganske ene som Foreningens absolute Ynd-
lingsmadrigal. Det er givet
20
Gange eller mere. »Ralle-
grarmi« var længe en farlig Medbejler. Havde Tournéen
i Jy lland ikke været, hvor »Sola soletta« blev taget
med, men ikke »Rallegrarmi«, vilde Forskjellen mellem
Opførelsernes Antal dog ikke have været nævneværdig,
men alligevel kan »Sola soletta« gjøre Fordring paa at
tilkjendes Prisen.