149 / 302
142
skrevet«. I en ny Samling a f
1590
blev der indskudt
to a f den engelske Mester Byrd (Bird). De engelske
Komponister tog selv Sagen i deres Haand. Weelkes
komponerede tre Madrigaler a f Shakspeare. Om Burney
havde ondt ved at skjelne Mestrene fra hinanden, saa
udpegedes dog i Tiden Thomas Morley som Yndling
og hans »Ballette« for fem Stemmer, der udkom med
italiensk Text
1595
, bleve i
1609
udgivne i Nürnberg
med tysk Text. Hans muntre »Falala Sange« forfejlede
heller ikke i Cæciliaforeningen deres Virkning og blandt
de engelske opførte Rung ene dem ved Siden a f de
italienske, medens de senere kom i Flok og Følge
med mange andre. Ogsaa Luthenisten John Dowland,
der i 8 Aar var ved Christian IV ’s Ho f1), er i Glans
vendt tilbage til Kjøbenhavn som Madrigalist og fejrer
her og andetsteds i Forening med Morley T rium fer2).
Den italieniserede Englænder Pietro Ph ilipp i, der
egentlig hed Peter Philips, indtager dog i Cæciliafor
eningen en vigtigere Plads end Morley, da hans »Il
dolce mormorio« allerede blev sunget hos Boeds og
udførtes den første Madrigalaften sammen med Giova-
nellis »Rallegrarmi poss’io« og »Sola soletta«. Han
udvandrede fra England, hvor han som Katholik ikke
befandt sig vel, studerede sin Kunst i Rom og blev
Organist ved det vicekongelige Kapel i Antwerpen.
Paa sine trykte Værker føjede han »Inglese« til sit Navn.
x) A. H amm erich: Musiken ved C hristian lV’s Hof.
2) Hamborgs i 1843 stiftede Cæciliaforening synes ikke at have
væ ret rund haand et med M adrigaler, men Morleys og Dowlands
savnes ikke (I. S itta rd : Gesch. des Musiks- u. Concertwesens in
Hamburg. 1890).