21 / 302
14
vanskeligt var det at skaffe Musiken til Veje, naar man
da ikke, som han selv, havde et Bibliothek til sin Raa-
dighed. Han tog sig paa at opregne, hvad der var ud
kommet a f den Musik, der kunde være Tale om, og
det var alt andet end noget besværligt Arbejde. Det
kunde gjøres a f i nogle Linier. Det pavelige Kapels
Passionsmusik ved Choron, et Miserere a f Leo, Pergo-
leses Stabat mater, en Messe og et Magníficat a f Du
rante var noget a f det vigtigste. Dog bragte han den
Trøst, at med Hensyn til Sebastian Bach og Händel,
især den sidste, var man heldigere stillet.
Handel
kunde vel let skaffes til Veje paa Grund a f den Ud-
mæi kelse, som han bestandig nød i England.
De døde stod op a f Gravene. Bainis Bestræbelser
vise sig som Led a f en almindeligere Bevægelse. Pale
s tin a s store samtidige, Nederlænderen Orlando di Lasso
(Roland de Lattre) begyndte at fængsle Opmærksom
heden. I München, hvor han havde virket sin meste
T id, opførtes nogle enkelte a f hans Kompositioner; nu
staar hans Statue paa Promenadepladsen. Der opda
gedes Manuskripter, den gamle nederlandske og franske
Musik blev skildret. I Frankrig førte Choron ældre
K irkemusik frem, Fétis gav historiske Koncerter (
1832
),
med Værker fra det
16
de og
17
de Aarhundrede, ogsaa
hvad der vedrørte Operaudviklingen i Italien, Frankrig
og Tyskland. I
1843
dannedes i Paris »la société de mu-
sique vocale, religieuse et classique« under Protektion
a f mange fornemme Damer og Direktion a f »le prince
de Moskova«; den egentlige Leder var Niedermeyer.
Der skulde opføres og udgives vokale Værker uden
Accompagnement eller med Orgelaccompagnement a f