19 / 302
12
kirken.
Uden at man ret vidste a f det var Bach
kommen i Dagslyset. I
1819
stiftede Schelble i F rank
lin t a. M. en Cæciliaforening, hvor Bach dyrkedes;
paa samme T id blev han dragen frem a f en lignende
Forening i Heidelberg, for hvilken den juridiske Pro
fessor Tliibaut randede.
I Efteraaret
1820
opholdt Spohr sig nogen Tid i
Heidelberg, hvor han fandt den bedste Lejlighed til at
udfylde betydelige Huller i sine Studier. Skjønt han
havde været i Rom og hørt Misereret, kjendte han
iøvrigt næsten intet til den ældre italienske Kirkemusik.
A f denne ejede Tliibaut meget, da han havde vidst at
skaffe sig Afskrifter, og han samlede sig efterhaanden
et stort musikalsk Bibliothek, hvoraf hans Sangforening
nød godt. Spohr besøgte Thibaut og efter adskillige
Vanskeligheder lykkedes det ham at faa Tilladelse til
at gjøre sig bekjendt med Samlingen, men han maatte
ikke paa nogen Maade tage Værker hjem med sig.
Det var ham navnlig om den ældre italienske K irke
musik at gjøre. Nu studerede han den hos Thibaut
og dens »simpel grandiose Stil« gjorde meget Indtryk
paa ham. Han yndede at forsøge sig i forskjellige
Retninger, ja vovede sig i Wien, hvor Valsen klingede
alle Stedei, endog til at skrive en Vals. Det er dog
troligt, at Palestrinastilen har ligget bedre for ham.
Han kunde naturligvis ikke modstaa og skrev strax en
lOstemmig Messe a cappella (op. 54), der blot synes at
have halt den Fejl, at den ved sine rige Modulationer
vai langt svæiere at udføre end selve Mønstrene. I
Leipzig eildæiede man, at den slet ikke var til at ud
føre, i Berlin gav man dog med Held et Brudstykke,