14 / 302
7
Sanger i en ung Alder og havde saaledes den bedste
Lejlighed til at lære Palestrina at kjende. Snart op-
flammedes han a f en Begejstring, der gav ham Kraft
til besværlige Undersøgelser og et omfattende Studium.
At samle Mesterens Værker og skrive hans Biografi
blev hans Hovedopgave. Mange a f Værkerne havde
været trykte, men stemmevis, mange utrykte laa spredte
paa forskjellige Steder og ofte hengik lang Tid inden
en eneste manglende Stemme kunde findes. Han satte
Værkerne i Partitur og forsynede dem med Taktstreger.
Som pavelig Sanger var han tillige Præst (Abate) og i
dette Kald viste han ikke mindre Udholdenhed; der
var en Tid, da han sad atten Timer 0111 Dagen i Skrifte
stolen. Og i det stille Hjem, hvor en Søster holdt Hus
for ham, fandt han endog Tid til Studier, der laa
fjærnt fra hans egentlige. En besøgende saae en Gang
Valenciennes-Theatrets Historie opslaaet paa hans Bord
og spurgte, 0111 han ogsaa beskæftigede sig med Sce
nen. Han svarede, at Theatret interesserede ham i
højeste Grad og at han ejede en a f de største Samlin
ger af Skrifter 0111 Theatret og havde læst dem alle.
»Gaar De da i Theatret?« »Jeg har aldrig sat min
Fod der«, lød Svaret1). Da han hlev Dirigent for
Kapellet — o.
1815
— var dette en stor Udmærkelse,
thi Sangerne plejede skiftevis at dirigere, ligesom mange
af de opførte Værker skyldtes dem. Men al denne
Dygtighed var i Tilbagegang, og Sangernes Antal, der
egentlig skulde være
32
, var, som det synes, reduceret
til omtrent det halve. Baini formaaede dog endnu at
x) F. H iller: A us dem T on leben u n serer Zeit. 1868.