15 / 302
holde Kapellet paa en vis Højde. En beslægtet Aand,
Præst og Domkapelmester Proske fra Regensburg, glæ
dede sig højlig ved at se ham dirigere i Peterskirken,
hvor Sangerne samledes om den a f en Fakkel oplyste
mægtige Nodebog, som de alle læste i.
»Musikens
Dybde fandt i Baini et Udtryk, der maatte virke ind
paa Sangernes Foredrag; som Cherubernes Fyrste stod
han der; naar han foldede og løftede Hænderne med
Udtryk a f den dybeste Andagt, var det, som om han
stod med sit Kor for den højestes T rone«x). E t a f
ham i
1821
komponeret Miserere blev efter Pavens
Befaling et fast Nummer i Passionsugen og opførtes
Langfredag istedetfor Allegris.
Baini, der var meget tolerant overfor Protestanterne,
stod i nøje Forbindelse med den højtansete lærde, preus
sisk Ministerresident ved den pavelige Stol, Bunsen,
hvis Studier og Forarbejder til en ny Liturgi førte ham
til Palestrina. I Beundring a f denne Mester kappedes
han med selve Baini. Ved Hjælp a f denne opnaaede
lan, at et Udvalg a f de pavelige Sangere udførte Pale-
strmamusik i hans Hjem en Gang om Ugen i Vinter-
maanederne, hvilket tog sin Begyndelse omtrent
1820
og varede ved i en længere Aarrække. Den første a f
disse Koncerter fandt dog ikke Sted hos Bunsen selv,
men hos hans Ven, den danskfødte Historiker Niebuhr,
som gav en stor Fest og gik ind paa Bunsens Forslag
om at underholde den brogede Forsamling med Musik
å la Sixtina2). Det gjaldt om at finde de mest »popu
2
i ' M*itenleiter: Musikgeschichte der Stadt Regensburg. 1866.
) F r. A ip p o id : C. C. J . B unsen . I. 1868.