11 / 302
4
Leopold I, som lod Værket opføre i Wien, men blev
højlig skuffet. Det gjorde slet ingen Virkning. Kejseren
troede fuldt og fast, at man havde narret ham og givet
ham en Afskrift a f en anden Komposition og da han
klagede til Paven, troede denne det samme og afske
digede den maestro di cappella, der havde staaet for
Afskriften, men blev dog senere gjort viis paa, at Fo r
klaringen var den, at kun det sixtinske Kapels Sangere
sad inde med den Foredragsmaade, Værket krævede1).
At det som Led i Gudstjenesten Askeonsdag og Lang
fredag gjorde en ganske ejendommelig og overordentlig
Viikning, erkjendtes al alle. I den Sønderknuselsens
og Gravens Stemning, der fremkaldtes ved Sceneriet,
den lorudgaaende timelange Salmesang paa een Tone,
den ved Lysenes Slukning et efter et indtrædende Dun
kelhed, brød Misereret frem som en Befrielse, en Anelse
om Lysets Boliger. Foredragets traditionelle Nuancer,
den høje Sopran, der i skjønttegnede Linier flagrede
hen, kom og forsvandt, greb og henrev. En Form var
funden, der i det givne Øjeblik viste sig fuldkommen.
Misererets R y naaede til Danmark og Weyse. Den
17
. April
1818
gav han i Trinitatis Kirke en Koncert
a f egne Værker: »Salmen Miserere« og Reformations-
kantaten fra det foregaaende Aar. Dette Miserere var
ganske nyt, Manuskriptet er dateret
31
. Marts
1818
, og
danner den betydningsfulde Indledning til Weyses rige
Virksomhed som Kifkekomponist. Selv har han om
talt det som »en liden, meget simpel Komposition af
]) Ch. B u rn e y : the p resen t state o f m u sic in F ran ce and Italy.
Lond on 17 7 3 .