17 / 302
10
Baini vilde dog have været fuldt trøstet, hvis han havde
kunnet forudse, at Aarhundredet vilde bringe den store
samlede Udgave i
34
Bind, der er udkommen hos
Breitkopf
&
Hårtel.
I Biografien havde B a in i, hvis
Beundring for Palestrinas Musik endog strakte sig til
I avseine, draget det Slør til Side, der havde hvilet
°ve i Mesteren og hans Værker. Man kom ham og
dem nærmere og maatte lytte til hans Ord: »Kirkemu-
siken vende tilbage til sin oprindelige Pligt; den ad
lyde som den skal, og foragte de verdslige Melodier,
den overlade Theatret sine Militærorkestre, den lade
sig nøje med det, der bevarer Hjertet rent og styrker
Gudsfrygten og den vil aldrig komme til at beklage
sig over de bitre Bebrejdelser for dens Forfald. Den
vil da gjenvinde den Fuldkommenhed, som den naaede,
da Palestrinas Genius henviste til den menneskelige
Stemmes harmoniske Klange som Maalet for det i
Sandhed skjønne og ophøjede«1).
Med god Grund udstødte Baini saa høje Veraab
over Kirkemusiken.
Dens Løsrivelse fra Palestrina-
stilen, da dennes Tid var omme, kunde i og for sig
ikke beklages, thi en Række a f herlige Værker frem
stod, a f hvilke Pergoleses »Stabat mater« indledede en
ny Epoke. Verdis »Reqviem« er vel at betragte som
Slutstenen. Men i det store Hele sank Kirkemusiken
dybere og dybere, den blev til en paa Bravur og Larm
beregnet Theatermusik. En grænseløs Musiktrang led
sagedes a f den sletteste Smag og Landboerne gav To-
x) B a in i’s P ale strin a i ty s k B earb ejd else ved F. S. K an d ler. Udg.
a f K iesew etter.
1834.