16 / 302
9
lære« Ting og efter Bunsens Samraad med Baini valg
tes følgende: Palestrinas »Missa papæ Marcelli«, Pitonis
udmærkede »Dies iræ«, der hyppig blev givet i Ka
pellet, og Palestrinas »Tu es Petrus«, der blev sunget
første Paaskedag i Peterskirken og ved Pavekroningerne.
Da den preussiske Konge Frederik Vilhelm III i
1822
kom til Bom, overværede han hos Kardinal Consalvi
en Koncert a f de pavelige Sangere, hvorved blandt
andet Palestrinas »Stabat mater« blev givet, som hen
rev Kongen, og det var vistnok kun faa Aar efter, at
at det opførtes i Zelters Sangakademi i Berlin. Den
indsigtsfulde Simon Mayr, Bossinis Forgænger, stu
derede det en hel Vinteraften i Bom og erklærede, at
hvis denne Maade at modulere paa blev bekjendt og
anvendtes i Operaen, vilde den græske Musik i Hen
seende til dens vidunderlige Virkninger ikke længer
have noget forud for den nyere. I en senere Tid har
Bichard Wagner bragt Værket sin Hyldest ved at ud
give det med tilføjet Nuancering. I sit Hjem gav Baini
Koncert med de pavelige Sangere for de unge preussiske
Prinser og modtog da Kunstmedaillen i Guld. Romerne
kaldte ham den preussiske Paves Kardinal.
I
1828
udkom Bainis store Værk om Palestrina.
Det var hans inderlige Ønske, at Kompositionerne, som
han nu besad og havde ordnet, ogsaa kunde udkomme.
Bunsen arbejdede paa at skaffe Penge til en samlet
Udgave og arrangerede i Palazzo Caffarelli
3
Koncerter
af de pavelige Sangere med Palestrinamusik. De mange
fremmede hjalp betydelig til at fylde Salen, men det
lykkedes ikke at vinde solide Proselyter; til en Sub
skription paa Udgaven vare kun de færreste tilbøjelige.