CæciliaforeningenOgDensStifter

fo r dem , og de vare enige i, at m a n k u n der ku n d e

og skulde høre den, dels fo rd i Sangere intetsteds vare

van te til at udfø re en saadan P o ly fo n i uden O rgel og

In s trum en te r, dels fo rd i M u s iken ganske passede til det

a n tik e - In v e n ta r og B illedernes E n s em b le 1). Pavens

S an g erko r, a f meget gamm el O p rind else og stamm ende

fra T id e r, da m a n i K irk e n sang uden In s trum en te r,

havde — og h a r — bevaret sig og stod fast, ogsaa m ed

sit Reperto ire, medens K irk em u s ik e n ellers h avde fo r

lad t det gam le Spor. D e t pavelige K o r eller K ape l blev

som et ren t v o k a lt Ko rps den ældste Repræsentant fo r

h vad m a n k a ld e r Sang a cappella. Ing en M u s ik a rt er

fo rh erlige t a f M a le rku n s ten som denne. R afael levede

længe fo rind en den h avde haaet sin H ø jd e , m en den

v a r allerede rig n o k til at begejstre h am til F rem b rin 

gelsen a f et M estervæ rk, B illede t a f den hellige Cæcilia,

som led M a rty rd ø d e n i R om og h vem Legenden til

sk rive r O pfindelsen a f O rgelet. V ed Synet a f dette B il

lede u d b ry d e r Oelrlenschlægers Correggio:

»Der staar hun med sit Orgel i sin Haand,

Adspredt og brudt for hendes Fodder ligger

Verdslige Giger; o, men Orglet selv

Maa synke tavst med Haanden, da fra Him len

Hun hører Englekoret, løfter Øjet«.

H u n b lev Musikens M usa og h im m e ls ke B eskytter

inde, hvis Navnedag , 22. N o vem b er, fejredes trin d t om 

k rin g . I R om stiftedes

1584

et m u s ik a ls k A k ad em i

»sotto la invocazione de S. C ecilia«, Ita lien s ældste

Cæ ciliaforening.

J) Goethes italienske Rejse

1786

—