10 / 302
3
A t overvæ re Paaskefesten i Rom h a r a ltid væ ret
Rom afarernes store Ø nske og at høre Passionsmusiken
i det sixtinske Kape l stræber m a n ligeledes efter. M en
b la n d t de m ange i Passionsugen opførte Væ rk e r lyste
Allegris M iserere — D avids
51
de Salm e — med en
saadan G lans, at det fo rdun kled e alt andet.
Dette
M ise re re , der er kom pone re t m e llem
1626
og
1640
,
havde afløst forskjellige and re og fandtes saa fo rtrin lig t,
at det b lev staaende og opførtes Askeonsdag og L an g
fredag. Skæ rtorsdag gav m an fra
1714
et M iserere a f
den ellers ubekjend te R a j, d annet efter A llegris M ø n
ster.
A llegris M iserere hørte til Roms store M æ rk
væ rd igheder; N a vn e t virk ed e m agisk baade fjæ rn og
nær og forjæ ttede en Koncen tra tion a f al den Skjøn lied
og M y s tik , som den ka tho lske Gudstjeneste ejer. H em
melighedsfuldhedens N im b u s omgav det desuden længe.
O rig in a lm a n u s k rip te t skal k u n have bestaaet al en
Rasstemme paa
20
T a k te r og Væ rke t h o ld t sig fra
Slægt til Slægt ad T rad itio n en s Vej. V e l havde m an
nedskrevet det, m en det v a r fo rb ud t Sangerne under
S tra f a f E x k om m u n ik a tio n at føre en S temme d era f
b o rt fra K apellet, afskrive det eller give det til nogen.
D en fjortenaarige M o za rt forstod dog under sit romerske
O p h o ld (
1770
) at fravris te Kape lle t dets Skat. H a n
skrev det ned efter H u komm elsen , da h an havde h ø rt
det een Gang, og fik det k om p le t ved at høre det anden
Gang. D en engelske M u s ikh is to rik e r B u rney, der paa
samm e T id rejste i Ita lie n , skaffede sig dog en A fs k rilt
a f M isereret og hele Passionsugens M u s ik , der udkom
i L ondon
1771
. T re A fs k rifte r, hed det sig paa den
T id , havde P aven foræ ret bort, d e ra f en til Kejser
l*