Tillæg til Sundhedsvedtægt.
783
1932.
4. Vedkommende Slagter er pligtig til at give Dyr- 15 Dee.
lægen alle de Oplysninger om det slagtede Dyr, som denne
forlanger, samt til efter hans Anvisning at gennemspalte
Hovedet samt Kroppen paa langs gennem Hvirvelsøjlen og
at udhugge eller udrense syge Dele o. lign.
5. Det er forbudt at anbringe Net (Svøb) eller Krøs
paa Kødkroppe eller Dele deraf.
6. Saafremt de i Stykke 3 anførte Bestemmelser ikke
er overholdte, maa Kød og Slagteaffald fra vedkommende
Dyr ikke henføres til 1ste Klasse, men kan efter Om
stændighederne henføres til 2den Klasse efter eventuelt
foretaget bakteriologisk Undersøgelse eller henvises til
Sterilisation eller kasseres.
7. Naar Nedslagning paa Stedet — se denne Paragrafs
Stykke 1, 3die Punktum — finder Sted, og Dyret ikke agtes
forhandlet, skal det uopholdeligt transporteres til Kom
munens Destruktionsanstalt. Agtes det nedslagne Dyr for
handlet, skal der saa vidt muligt og helst inden Nedslag
ningen tilkaldes en Dyrlæge. Denne skal afgive en Er
klæring, der skal indeholde udførlige Oplysninger om
Sygdommens eller Ulykkestilfældets Art, om, hvorvidt der
er anvendt Medicin, og i bekræftende Fald om Arten og
Mængden af denne, samt om, hvorvidt Dyrlægen har været
til Stede inden Nedslagningen, og i bekræftende Fald om
Dyrets Temperatur og øvrige Tilstand umiddelbart før
denne. Det nedslagne Dyr skal derefter uden ufornødent
Ophold fremstilles til videre Slagtning paa det offentlige
Slagtehus. Den eventuelt udstedte Dyrlægeerklæring skal
medfølge. Kød og Slagteaffald af Dyr, der er slagtede
efter Nedslagning paa Grund af Ulykkestilfælde, mærkes,
saafremt det efter Undersøgelsen og de fremkomne Op
lysninger skønnes forsvarligt at godkende det som anven
deligt til Menneskeføde, som i § 7, A, a angivet. Kød og
Slagteaffald af Dyr, der for Slagtningen har vist sig syge,
skal, hvad enten Slagtningen er foretaget efter f'orudgaa-
ende Nedslagning paa Stedet eller uden saadan, saafremt
det godkendes som anvendeligt til Menneskeføde, mærkes