27 / 323
HVAD DER BLEV OPGIVET
13
at alt, hvad der herefter anvises Søe-Etaten, alene anvendes til dens
Fornødenheder, saa at alle Pensionister og alt overkomplet eller ekstraordi
nært Mandskab overtages paa Finanserne, og Udgifterne ved Opmudrings-
væsenet samt ved Batteriet Trekroners Bolværkers Vedligeholdelse bliver
Etaten uvedkommende.
Paa denne Forestilling faldt Kongens Resol. d. 22. Januar 1816 og gik
ud paa:
„Den foreslagne Forandring, at Søe-Etaten skulde istedetfor de 700 000
Rbd. S. V. og 300 000 Rbd. r, S. gives 500 000 Rbd. af hver Slags, kan ikke bi
faldes, da Finanserne for Tiden ikke kunne udrede saadan.
At de til Landkosten for Søe-Etatens faste Mandskab fornødne Sæde
varer blive i Fremtiden leverede Etaten for de gamle Priser.
Udgifterne til Reparationer ved Batteriet Trekroner, hvilke vel ikke blive
særdeles betydelige, skulle afholdes af Søe-Etatens Fonds, men Udgifterne
ved Opmudringsvæsenet maa ligesom hidtil, særskilt anvises af Finanserne.“
Med det kgl. Reskript af 22. Januar 1816, to Aar efter Fredens Under
tegnelse, var der endelig bragt Afslutning paa Indskrænkningernes Form og
Størrelse, og Marinen kunde arbejde videre paa et bestemt fastlagt Program.
HVAD DER BLEV O PG I VE T
PERSONEL
Inden den i kgl. Resolution af 1. September 1815 befalede Afgang fandt
Sted, var der afgaaet til Norge af Officerer i aktiv Tjeneste:1
1 Kommandør
2 Kaptajner
6 Kaptajnløjtnanter
8 Premierløjtnanter
21 Sekondløjtnanter
Ialt: 38
desuden 1 Kontreadmiral, 2 Kommandører, 2 Kaptajner og 2 Kaptajnløjtnan
ter, som var ansatte ved Indrolleringen i Norge og Værftet i Frederiksværn,
men som ikke stod i Nummer i Søofficerskorpset.
Af de ovenfor anførte 38 var 25 norskfødte; af de øvrige 13 var 11 Løjt-
1 Afgangen til den norske Marine taget fra: Det danske Søofficerskorps 1801 —1919. Af
Kommandør
T
h
. T
o psø e
-J
e n se n
.